Udmåling af tilskud til BPA-ordningen

30-08-2016

Aarhus Kommune havde fastsat grundtimelønnen i en BPA-ordning med udgangspunkt i SOSU-overenskomstens løntrin for ufaglærte. Derudover havde kommunen ved fastsættelse af tillæg taget udgangspunkt i tillæggene for tekniske servicemedarbejdere/ledere, buschauffører og maritimt personale.

Kommunens takster for udmåling af tilskud vedrørende BPA-ordningen var efter Statsforvaltningens opfattelse ikke i overensstemmelse med serviceloven og udmålingsbekendtgørelsen.