Københavns Kommune gav afslag på aktindsigt i en række dokumenter i en sag om en andelsboligforening. Kommunen henviste bl.a. til forvaltningslovens regler om interne dokumenter og om brevveksling med sagkyndige til brug i retssager eller ved overvejelse af, om retssag bør føres.
Statsforvaltningen vurderede, at kommunen kunne undtage dokumenterne efter de anførte bestemmelser.