Statsforvaltningen havde bedt Region Syddanmark om at genoptage behandlingen af en aktindsigtssag. Regionen var mere end to måneder om at træffe en ny afgørelse.
Statsforvaltningen udtalte, at offentlighedslovens sagsbehandlingsfrist og underretningspligt finder anvendelse i forbindelse med en myndigheds genoptagelse af sagsbehandlingen af en aktindsigtsanmodning. Statsforvaltningen lagde vægt på, at en myndigheds genoptagelse af en aktindsigtssags behandling må svare til behandling af en ny anmodning om aktindsigt, hvorfor offentlighedslovens sagsbehandlingsregler på ny skal overholdes.