Region Midtjylland havde givet afslag på aktindsigt i navnene på nogle beboere på et bosted. Regionen havde anført, at forvaltningslovens tavshedspligtbestemmelse var en særlig tavshedspligtbestemmelse, som kunne begrænse retten til aktindsigt.
Regionen havde også givet afslag på aktindsigt i navnene på bostedets ansatte. Regionen havde henvist til generalklausulens bestemmelse om forholdets særlige karakter. Anmoderen var tidligere dømt for at have fremsat trusler mod medarbejdere på bostedet.
Statsforvaltningen udtalte, at regionen ikke havde været berettiget til at undtage oplysningerne fra aktindsigt med de anførte begrundelser.
Forvaltningslovens almindelige tavshedspligtbestemmelse begrænsede ikke retten til aktindsigt. Det gjaldt kun særlige tavshedspligtbestemmelser. Der var undtagelsesbestemmelser i offentlighedsloven, der tilgodeså samme hensyn som forvaltningslovens tavshedspligtbestemmelse.
Det anførte hensyn til medarbejderne var fuldt ud identisk med det hensyn, der var tilgodeset i offentlighedslovens chikanebestemmelse.