Rammestyring på servicelovens område

29-04-2019

Sorø Kommune havde indført økonomisk rammestyring på området for socialpædagogisk støtte. Det betød, at kvantiteten og kvaliteten af støtten til den enkelte borger kunne komme til at variere.

Ankestyrelsen vurderede, at rammestyringen ikke var i overensstemmelse med serviceloven. Det skyldtes blandt andet, at kommunen skulle tilrettelægge hjælpen efter serviceloven på baggrund af en konkret og individuel vurdering. Kommunen skulle også sørge for, at der var de nødvendige tilbud efter loven.