Frederiksberg Kommune havde bedt Ankestyrelsen vurdere, om kommunen kunne sælge fire mindre ubebyggede delarealer uden offentligt udbud efter udbudsbekendtgørelsens § 2, stk. 2, nr. 4 og 5. Kommunen henviste til, at delarealerne ikke kunne selvstændigt bebygges.
Alternativt bad kommunen om Ankestyrelsens samtykke til salg uden offentligt udbud.
Ankestyrelsen vurderede, at de fire delarealer, som lå inden for samme matrikelnummer, skulle betragtes som én ejendom.
Ankestyrelsen vurderede også, at ejendommen samlet set potentielt kunne bebygges.
Ankestyrelsen gav dog samtykke til salg uden offentligt udbud efter udbudsbekendtgørelsens § 2, stk. 3, da der var tale om et større byudviklingsprojekt.