Randers Kommune havde truffet afgørelse om, at rørene fra et nedgravet jordvarmeanlæg kunne forblive i jorden inden for fortidsmindebeskyttelseslinjen omkring et fredet areal, men at de ikke måtte anvendes.
Ankestyrelsen vurderede, at kommunens afgørelse de facto var en dispensation fra naturbeskyttelseslovens § 18, stk. 1, selv om kommunen havde formuleret afgørelsen som et påbud.
Randers Kommune havde dermed truffet afgørelse efter en forkert bestemmelse, og afgørelsen var derfor i strid med naturbeskyttelsesloven.