Ankestyrelsen havde genoptaget en sag om chefbegrebet i offentlighedslovens § 21, stk. 3, 2. pkt. på opfordring fra Indenrigs- og Sundhedsministeriet.
Ankestyrelsen vurderede fortsat på baggrund af en konkret vurdering, at en centerchefs stilling var omfattet af chefbegrebet. Pågældende var chef med instruktionsret over for cirka 75 medarbejdere, brugte det meste af sin arbejdstid på ledelsesopgaver og havde budgetansvar samt ansættelses- og afskedigelseskompetence. Der blev tillige lagt vægt på centerchefens lønforhold.
Vi vurderede dog også, ligeså på baggrund af en konkret vurdering af sagens oplysninger om ledelsesbeføjelser, lønforhold og stilling i det administrative hierarki, at en afdelingsleders stilling ikke var omfattet af chefbegrebet.