Tilsynsudtalelse om Skanderborg Kommunes praksis for tilrettelæggelse af skolebuskørsel

09-08-2024

Skanderborg Kommune havde sendt høring af skolebestyrelsen om ændringer af skolebusruter til skoleleder og skolesekretær.

Ankestyrelsen vurderede, at kommunen dermed handlede i strid med lovgivningen, fordi det ikke fremgik, at høringen var stilet til skolebestyrelsen.

Ankestyrelsen vurderede også, at det vil være i strid med lovgivningen, hvis kommunen vælger alene at høre skolebestyrelser over principper for tilrettelæggelse af skolebusruter og ikke over konkrete ændringer af ruterne.