Greve Kommunes kriterier for boligsocial anvisning

05-12-2024
Sektorlovgivningen Almenboligloven Bolig Boliganvisning Social og beskæftigelse Ankestyrelsen

Ankestyrelsen var blevet opmærksom på, at Greve Kommune havde opstillet kriterier for boligsocial anvisning, hvorefter borgere kun kunne få akut hjælp med en bolig, hvis der var tale om betydelige og påtrængende vanskeligheder, som følge af en pludseligt opstået og uforudsigelig hændelse, og borgeren samtidig kunne dokumentere at være aktivt boligsøgende.

 

Ankestyrelsen vurderede, at kommunen handlede i strid med almenboliglovens regler ved at opstille sådanne kriterier for boligsocial anvisning.