Ankestyrelsen vurderede, at Randers Kommune ikke levede op til reglerne i retssikkerhedslovens § 3, stk. 2.
Randers Kommune havde ikke offentliggjort sagsbehandlingsfrister på alle de relevante sagsområder, som følger af § 1, stk. 2, i retssikkerhedsbekendtgørelsen, fx VISO-forløb efter både serviceloven og barnets lov, fritagelse for et sundt frokostmåltid og tilskud til privat pasning efter lov om dag-, fritids- og klubtilbud m.v. børn og unge, husvilde, rehabiliteringsforløb, kontant tilskud og individuel befordring efter lov om social service samt støttende indsatser efter barnets lov.