Fredericia Kommunes kvalitetsstandard for personlig pleje og praktisk hjælp

17-05-2024

Ankestyrelsen var blevet opmærksom på, at beboere på plejehjem i Fredericia Kommune ikke havde mulighed for at fravælge enkelte måltider i en bevilget madserviceordning.

 

Ankestyrelsen vurderede, at forarbejderne skulle forstås sådan, at det var muligt for beboere på plejehjem eller i plejeboliger at framelde enkelte måltider. Kommunen kunne fastsætte en frist for framelding.

 

Det var derfor Ankestyrelsens vurdering, at Fredericia Kommunes kvalitetsstandard, for så vidt angik muligheden for at fravælge enkelte måltider, var i strid med reglerne.