Thisted Kommune havde undladt at høre handicaprådet over forslag til besparelser og mere målrettede tilbud som følge af delaftaler om nytænkning af beskæftigelsesindsatsen, inden forslaget blev vedtaget af Arbejdsmarkedsudvalget.
Ankestyrelsen vurderede, at Thisted Kommunes praksis for høring af handicaprådet ikke var i overensstemmelse med retssikkerhedsloven, og at kommunen skulle have hørt handicaprådet over det konkrete forslag til besparelser.