Reduceret åbningstid i daginstitutioner i Esbjerg Kommune

07-11-2024

Ankestyrelsen var på baggrund af en henvendelse fra Styrelsen for Undervisning og Kvalitet blevet opmærksom på, at Esbjerg Kommune som led i en besparelse havde besluttet at reducere åbningstiden i kommunens daginstitutioner, og at der i den forbindelse kunne rejses tvivl om kommunens iagttagelse af forsyningsforpligtelsen. 

På baggrund af Esbjerg Kommunes udtalelse fandt Ankestyrelsen ikke anledning til at foretage yderligere.

Ankestyrelsen lagde i den forbindelse vægt på Esbjerg Kommunes redegørelse for kommunens tiltag og procedurer for at sikre, at kommunen opfyldte sin forsyningsforpligtelse, således at det samlede udbud af dagtilbud udgjorde et reelt pasningstilbud for forældrene.