Som opfølgning på Ankestyrelsens generelle udtalelse af 15. december 2023 om kommunernes offentliggjorte sagsbehandlingsfrister efter retssikkerhedslovens § 3, stk. 2, har Ankestyrelsen foretaget en stikprøvekontrol af udvalgte kommuners offentliggørelse af sagsbehandlingsfrister, herunder Lolland Kommunes.
Ankestyrelsen vurderede på baggrund af Lolland Kommunes udtalelse og oplysningerne på kommunens hjemmeside, at Lolland Kommune ikke havde offentliggjort sagsbehandlingsfrister på alle de relevante sagsområder, som følger af § 1, stk. 1, i retssikkerhedsbekendtgørelsen, fx sager om bistands- og plejetillæg efter gammelførtidspensionsloven, revalidering efter beskæftigelsesindsatsloven og VISO-forløb efter serviceloven og barnets lov.