Ankestyrelsen var blevet opmærksom på, at Sorø Kommunes kvalitetsstandard for socialpædagogisk støtte efter servicelovens § 85 muligvis ikke var i overensstemmelse med regler og praksis.
Sorø Kommune udtalte til Ankestyrelsen, at kommunen ville tilrette flere formuleringer i sin kvalitetsstandard, så den blev i overensstemmelse med regler og praksis.
Sorø Kommune ville bl.a. præcisere, at støtte efter servicelovens § 85 skal ydes uanset boform, og til de borgere, hvor kommunen har handleforpligtelsen, uanset om borgeren er bosiddende i kommunen.
På baggrund af kommunens udtalelse fandt Ankestyrelsen ikke anledning til at foretage yderligere.