Roskilde Kommune udleverede årskort til en kommunal institution og til ikke-kommunale idræts- og kulturinstitutioner til medlemmerne af byrådet.
Ankestyrelsen vurderede, at udlevering af årskort til en kommunal institution skete i strid med kommunestyrelseslovens regler om vederlæggelse af kommunalbestyrelsens medlemmer.
Det var derudover Ankestyrelsens vurdering, at det ikke kunne anses for en kommunal opgave at videreformidle årskort til ikke-kommunale institutioner til medlemmerne af byrådet.