Allerød Kommunes offentliggørelse af sagsbehandlingsfrister

08-05-2025
Sektorlovgivningen Retssikkerhedsloven Sagsbehandlingsfrister Ankestyrelsen

Som opfølgning på Ankestyrelsens generelle udtalelse af 15. december 2023 om kommunernes offentliggjorte sagsbehandlingsfrister efter retssikkerhedslovens § 3, stk. 2, har Ankestyrelsen foretaget en stikprøvekontrol af udvalgte kommuners offentliggørelse af sagsbehandlingsfrister, herunder Allerød Kommunes.

Ankestyrelsen vurderede på baggrund af Allerød Kommunes udtalelse og oplysningerne på kommunens hjemmeside, at Allerød Kommune ikke havde offentliggjort sagsbehandlingsfrister på alle de relevante sagsområder, som følger af § 1, stk. 1, i retssikkerhedsbekendtgørelsen, fx bistand til særlige aktiviteter efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats og frivillig anbringelse, godkendelse af netværksplejefamilier og særlig supplerende ydelse efter barnets lov.