Faxe Kommunes offentliggørelse af sagsbehandlingsfrister

14-05-2025
Sektorlovgivningen Retssikkerhedsloven Sagsbehandlingsfrister Ankestyrelsen

Som opfølgning på Ankestyrelsens generelle udtalelse af 15. december 2023 om kommunernes offentliggjorte sagsbehandlingsfrister efter retssikkerhedslovens § 3, stk. 2, har Ankestyrelsen foretaget en stikprøvekontrol af udvalgte kommuners offentliggørelse af sagsbehandlingsfrister, herunder Faxe Kommune.

Ankestyrelsen vurderede på baggrund af Faxe Kommunes udtalelse og oplysningerne på kommunens hjemmeside, at Faxe Kommune ikke havde offentliggjort sagsbehandlingsfrister på alle de relevante sagsområder, som følger af § 1, stk. 1, i retssikkerhedsbekendtgørelsen, fx sager om søskendetilskud efter lov om dagtilbud samt særlige klubtilbud og dagtilbud og VISO-forløb efter barnets lov.