Morsø Kommunes offentliggørelse af sagsbehandlingsfrister

07-05-2025
Sektorlovgivningen Retssikkerhedsloven Sagsbehandlingsfrister Ankestyrelsen

Som opfølgning på Ankestyrelsens generelle udtalelse af 15. december 2023 om kommunernes offentliggjorte sagsbehandlingsfrister efter retssikkerhedslovens § 3, stk. 2, har Ankestyrelsen foretaget en stikprøvekontrol af udvalgte kommuners offentliggørelse af sagsbehandlingsfrister, herunder Morsø Kommune.

Ankestyrelsen vurderede på baggrund af Morsø Kommunes udtalelse og oplysningerne på kommunens hjemmeside, at Morsø Kommune ikke havde offentliggjort sagsbehandlingsfrister på alle de relevante sagsområder, som følger af § 1, stk. 1, i retssikkerhedsbekendtgørelsen, fx sager om bistand til særlige aktiviteter efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, frivillig anbringelse efter barnets lov samt efter lov om tilbageholdelse af stofmisbrugere i behandling.