Ophør af ledighedsydelse - hvordan skal kommunen forholde sig

16-06-2026
Fleksjob Beskæftigelsesområdet

I denne artikel forklarer vi, hvordan kommunen skal forholde sig i sager om ophør af retten til ledighedsydelse, fordi borgeren ikke står til rådighed.

Af fuldmægtig Mai Melgard Churchill

En borger, der er visiteret til fleksjob, har – under nogle nærmere betingelser - ret til at få udbetalt ledighedsydelse i de perioder, hvor borgeren ikke er ansat i et fleksjob. 

Aktivlovens regler indeholder nogle grundlæggende betingelser, som borgeren skal opfylde, når borgeren modtager ledighedsydelse. Borgeren skal både opfylde betingelserne for at få et fleksjob (være visiteret til et fleksjob) og stå til rådighed for et fleksjob. 

Hvis borgeren ikke overholder enkelte pligter i forbindelse med ledighedsydelsen, kan kommunen give en sanktion. Det kan for eksempel være tilfældet, hvor borgeren uden en gyldig grund udebliver fra en samtale. En sanktion betyder, at ledighedsydelsen bliver nedsat i en periode. Borgeren bevarer dog retten til ledighedsydelsen. 

Der gælder noget andet, hvis kommunen vurderer, at borgeren ikke står til rådighed for et fleksjob. Kommunen skal i stedet tage stilling til, om borgeren har mistet retten til ledighedsydelsen. Hvis kommunen træffer afgørelse om manglende rådighed, ophører borgerens ret til ledighedsydelse.  

Aktivloven § 74 b

Det er en forudsætning for udbetaling af ledighedsydelse, at modtageren opfylder betingelserne for at få et fleksjob, herunder står til rådighed, jf. § 75.

Ophør af retten til ledighedsydelse

Ophør af retten til ledighedsydelse er en mere indgribende konsekvens end en sanktion med nedsat ydelse. Ved ophør mister borgeren retten til at modtage ledighedsydelse. 

Det betyder, at kommunen altid – forinden afgørelse om ophør af retten – skal:

  • foretage en konkret vurdering af borgerens rådighed
  • foretage en konkret vurdering af, om borgeren har en rimelig grund til ikke at opfylde sin rådighedspligt, herunder om der er andre forhold end de rimelige grunde, eller om sanktionen fremmer rådigheden.

Aktivloven § 77 b

Stk. 1. Hvis kommunen træffer afgørelse om, at en person, der modtager ledighedsydelse, ikke står til rådighed, jf. § 75, stk. 2, mister den pågældende retten til ledighedsydelse.

Om at stå til rådighed

En borger, der modtager ledighedsydelse, skal aktivt udnytte sine arbejdsmuligheder for at opnå fleksjob. Det indebærer, at borgeren skal deltage i opfølgningssamtaler, tage imod rimelige tilbud om fleksjob eller andre tilbud, der kan forbedre muligheden for arbejde. 

Borgeren kan miste retten til ledighedsydelse, hvis kommunen vurderer, at borgeren ikke står til rådighed. 

Kommunen kan afprøve borgerens rådighed ved at give borgeren et rådighedsafprøvende tilbud, hvis der opstår tvivl om, hvorvidt borgeren står til rådighed for et fleksjob. 

Formålet med tilbuddet er at få afklaret, hvorvidt borgeren står til rådighed. Det giver borgeren mulighed for at deltage og vise sin vilje til at stå til rådighed, når borgerens adfærd har givet anledning til tvivl hos kommunen. 

Aktivloven § 75

En person, der modtager ledighedsydelse, skal aktivt udnytte sine arbejdsmuligheder for at opnå fleksjob. Personen skal:

  1. være aktivt jobsøgende, herunder registrere alle jobsøgningsaktiviteter i en joblog på Jobnet, jf. dog stk. 5,
  2. deltage i opfølgningssamtaler efter § 74 c i denne lov, samtaler om rådighedsvurderinger, jobsamtaler efter kapitel 7 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats og møder i rehabiliteringsteamet efter § 9 i lov om organisering og understøttelse af beskæftigelsesindsatsen m.v.,
  3. overholde den frist, som kommunen har fastsat, for selv at booke en jobsamtale digitalt, jf. kapitel 7 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats,
  4. tage imod et rimeligt tilbud om fleksjob,
  5. tage imod rimelige tilbud efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, medmindre personen i medfør af § 106 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats om en mindre intensiv indsats ikke er forpligtet til at tage imod tilbud, eller andre tilbud, der kan forbedre mulighederne for at få arbejde,
  6. deltage aktivt i rimelige tilbud efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats eller andre tilbud, der kan forbedre mulighederne for at få arbejde, og
  7. registrere cv-oplysninger på Jobnet efter kapitel 6 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, senest 3 uger efter personen har opnået ret til ledighedsydelse.

Stk. 2. Opstår der tvivl om en persons rådighed, skal kommunen afprøve denne. Det kan ske ved at anvende tilbud efter kapitel 11 eller 14 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats.

Tvivl om rådighed

Hvis der i kommunen opstår tvivl om, hvorvidt en borger står til rådighed, skal kommunen altid konkret vurdere:

  • om borgeren har en rimelig grund til ikke at opfylde sin rådighedspligt
  • om der foreligger andre forhold end de rimelige grunde, og
  • om en sanktion vil fremme borgerens rådighed.

Først når kommunen har vurderet dette, kan kommunen afgøre om ledighedsydelsen skal ophøre.  

Kommunen skal inddrage alle relevante forhold i den konkrete vurdering. Det drejer sig blandt andet om, hvorvidt borgeren skulle møde til samtaler, tilbud eller andre beskæftigelsesfremmende foranstaltninger samt varigheden af og de nærmere omstændigheder.

Det er en betingelse, at kommunen vurderer, at borgeren ikke står til rådighed, for at kommunen kan afgøre, at borgerens ret til ledighedsydelse skal ophøre. 

Der er dog tilfælde, hvor der ikke er tvivl om, hvorvidt borgeren står til rådighed.  

Se fx principmeddelelse 75-12, hvor borgeren var indsat til afsoning. Principmeddelelsen er en undtagelse til hovedreglen om, at kommunen konkret skal afprøve, om borgeren står til rådighed. 

Kommunen skal dog stadig konkret begrunde, hvorfor der ikke er tvivl om, at borgeren ikke står til rådighed.

Selvom kommunen træffer afgørelse om, at borgeren ikke står til rådighed, og dermed ikke længere har ret til ledighedsydelse, er borgeren fortsat visiteret til fleksjob. 

Ankestyrelsens principmeddelelse 75-12

I principmeddelelse 75-12 fastslår vi, at det ikke er en forudsætning for at træffe afgørelse om ophør af retten til ledighedsydelse, at kommunen forud for afgørelsen har afprøvet borgerens rådighed, jf. § 75, stk. 2, fordi borgeren i den konkrete sag ikke kunne stå til rådighed under sin afsoning. 

Læs Ankestyrelsens principmeddelelse 75-12 her

De rimelige grunde 

Inden kommunen træffer afgørelse om ophør af ledighedsydelse, skal kommunen vurdere, om borgeren har haft en rimelig grund til ikke at stå til rådighed. 

Kommunen skal også vurdere, om der i det enkelte tilfælde foreligger andre forhold end de rimelige grunde, som kan indgå i vurderingen efter § 13, stk. 7. Det vil sige forhold som kan begrunde, at borgeren ikke har pligt til at udnytte sine muligheder for at opnå fleksjob. Kommunen skal herunder vurdere, blandt andet om en sanktion vil fremme borgerens rådighed.

Kommunen skal foretage en konkret vurdering af den enkelte borgers situation.

Om genoptjening af retten til ledighedsydelse 

Selvom kommunen har truffet afgørelse om ophør af retten til ledighedsydelse, kan borgeren genoptjene retten til ledighedsydelsen.

Borgeren kan først modtage ledighedsydelse på ny, når borgeren har været ansat i et fleksjob i 9 måneder inden for de seneste 18 måneder. 

Aktivloven § 77 b

Stk. 3. Personen kan igen modtage ledighedsydelse, når den pågældende efter at have mistet retten til ledighedsydelse har været ansat i et fleksjob i 9 måneder inden for de seneste 18 måneder.