Af fuldmægtig Tine Viuf-Herseth
I principmeddelelse 29-13 har Ankestyrelsen afgjort, at der kan ydes dækning af tabt arbejdsfortjeneste i en kortere periode, når et barn igen skal i skole efter at have fået indopereret en insulinpumpe.
Af senere klagesager og henvendelser fra kommuner kan vi se, at principmeddelelsen i nogle tilfælde er blevet opfattet sådan, at der i denne situation kan ydes dækning af tabt arbejdsfortjeneste i en på forhånd tidsbegrænset periode og uden afviklingsperiode. Begge dele er forkerte.
Dækning af tabt arbejdsfortjeneste efter barnets lov § 87 er en løbende ydelse, som kommunen ikke på forhånd kan tidsbegrænse, medmindre der er indgået en aftale om tidsbegrænsning med modtageren af ydelsen.
Modtageren af ydelsen har desuden ret til udbetaling af ydelsen i en afviklingsperiode på 14 uger, når kommunen træffer afgørelse om ophør af hjælpen. Der er dog visse undtagelser til denne hovedregel.
Fortolkningen af den konkrete sag
I den ene af de to sager, som vi behandlede i principmeddelelse 29-13, havde en dreng fået omlagt diabetesbehandlingen til behandling med insulinpumpe. Forældrene søgte om dækning af tabt arbejdsfortjeneste i to uger efter drengens indlæggelse, dels for at støtte sønnen, dels for at lære skolen de nye behandlingsprincipper.
Vi fandt, at én af forældrene havde ret til dækning af tabt arbejdsfortjeneste i den ansøgte periode, da der var tale om en så specifik helbreds- og behandlingsmæssig opgave, at opgaven ikke kunne anses for at være omfattet af undervisningssektorens ansvar. Der var i den første indkøringsperiode tale om en opgave, der rakte videre og indebar et ansvar, som ikke kunne pålægges skolen at overtage. Afgørelsen vedrørte altså spørgsmålet om rækkevidden af undervisningssektorens ansvar for at yde støtte til børn i skolen.
I den konkrete sag havde forældrene kun søgt om dækning af tabt arbejdsfortjeneste i to uger. Ankestyrelsen tog derfor ikke stilling til spørgsmålene om tidsbegrænset bevilling og afviklingsperiode.
Kommunen kan som udgangspunkt ikke tidsbegrænse en bevilling af dækning af tabt arbejdsfortjeneste
Principmeddelelse C-24-08 slår fast, at hjælp til dækning af tabt arbejdsfortjeneste som hovedregel ikke kan begrænses til en på forhånd fastsat periode. Dette skyldes, at der er tale om en løbende ydelse. Kommunen kan dog tidsbegrænse bevillingen, hvis der er indgået en aftale om tidsbegrænsning med modtageren af ydelsen.
Hjælpen kan heller ikke tidsbegrænses med henvisning til, at der er en forventning om, at der kun vil være behov for hjælp i en kort periode. Det kan for eksempel være i forbindelse med indkøring i børnehave eller skole. Kommunen har dog både ret og pligt til løbende at følge op på, om betingelserne for hjælpen fortsat er til stede. Modtageren har samtidig pligt til at oplyse om ændringer, der kan have betydning for hjælpen.
Hvis kommunen forventer, at behovet kun vil være midlertidigt, bør den derfor følge op kort tid efter bevillingens begyndelse. Hvis betingelserne for dækning af tabt arbejdsfortjeneste ikke længere er opfyldt, kan kommunen herefter træffe afgørelse om, at hjælpen skal stoppe.
Hvis kommunen tidsbegrænser dækning af tabt arbejdsfortjeneste, uden at det er aftalt med forældrene, vil tidsbegrænsningen blive ophævet, hvis forældrene klager til Ankestyrelsen. Kommunen vil som følge heraf normalt skulle fortsætte eller genoptage udbetalingen af ydelsen, indtil der er truffet en gyldig afgørelse om ophør. Det er dog en betingelse, at modtageren af ydelsen har haft et indtægtstab i perioden.
Forældrene har som udgangspunkt ret til en afviklingsperiode ved ophør af ydelsen
Forældrene har som udgangspunkt ret til en afviklingsperiode, når kommunen træffer afgørelse om, at de ikke længere har ret til ydelsen. Afviklingsperioden er på 14 uger efter, at betingelserne for at modtage hjælpen er bortfaldet. Dette følger af § 17, stk. 1 i bekendtgørelsen om tilskud til pasning af børn med handicap eller langvarig sygdom.
Længden af den periode, hvor en forælder har modtaget dækning af tabt arbejdsfortjeneste, har ingen betydning for retten til udbetaling af ydelsen i en afviklingsperiode. Selv om en forælder kun har haft behov for dækning af tabt arbejdsfortjeneste i kort en periode, har forælderen altså ret til en afviklingsperiode.
Hvis modtageren af ydelsen opnår en arbejdsindtægt i afviklingsperioden, ophører udbetalingen dog i det omfang, indtægten modsvarer den ydede hjælp, jf. bekendtgørelsens § 17, stk. 3.
Der findes desuden enkelte undtagelser til hovedreglen om en afviklingsperiode på 14 uger. Hvis modtageren af ydelsen har indgået en aftale med kommunen om, at hjælpen ydes i en på forhånd fastsat periode, har modtageren ikke ret til en afviklingsperiode. Det samme gælder, når afviklingsperioden efter modtagerens ønske fastsættes til en kortere periode, jf. bekendtgørelsens § 17, stk. 2.
Ankestyrelsen har desuden i principmeddelelse 45-14 slået fast, at afviklingsperioden på 14 uger kun gælder, hvis barnet fortsat er under 18 år. Forældrene har altså ikke ret til at modtage tabt arbejdsfortjeneste (heller ikke i en afviklingsperiode), efter at barnet fylder 18 år.