En advokat indankede for forældrene til et nyfødt barn en af et socialudvalg truffet beslutning om anbringelse af parrets nyfødte barn A uden for hjemmet i medfør af bistandslovens § 123, stk. 1, nr. 1.
Det fremgik af sagen, at barnets forældre, der flyttede sammen i 1975, havde et andet fællesbarn B født i 1976.
I 1978 blev B på forvaltningens foranledning indlagt på hospital til observation for fysisk vold. Ved udskrivningen 14 dage senere blev drengen med moderens samtykke anbragt i familiepleje, hvor han stadig opholdt sig.
Faderen blev idømt fængsel i 1 år efter straffelovens § 244, stk. 4, jf. stk. 2 og 3.
Retten fandt det bevist, at faderen i tiden fra begyndelsen af december 1977 indtil marts 1978 flere gange dels med knyttet hånd og dels med flad hånd havde slået B i hovedet, at han en dag omkring den 1. marts 1978 havde løftet drengen til omkring brysthøjde og derfra kastet ham ned i et halvfyldt badekar, og at han en dag 3 gange satte ham op på en støvsuger, som han derpå trak væk under drengen, så han faldt på gulvet, hvorefter han kastede støvsugeren efter drengen.
Retten fandt, at den vold, som det fandtes bevist, at han havde gjort sig skyldig i, henset til drengens alder, var af særlig rå og brutal beskaffenhed. Da volden var udøvet gennem længere tid og måtte anses for grov, fandt retten endvidere, at han havde gjort sig skyldig i mishandling af drengen.
Faderens tidligere hustru, med hvem han havde 3 børn, havde som vidne under retssagen forklaret, at faderen ofte under deres samliv havde slået hende, hendes særbarn og sine egne børn.
Retslægerådet havde under sagens behandling for retten udtalt, at der på grund af sigtedes personlighedstræk ville være en ikke ringe risiko for nye, lignende lovovertrædelser.
I slutningen af 1978 blev faderen prøveløsladt bl.a. på vilkår, at han i ét år blev undergivet tilsyn, og at han i tilsynstiden ikke uden tilsynsmyndighedens samtykke havde forbindelse med B eller bofællesskab med personer, hos hvem der opholdt sig børn under 15 år.
Under fængselsopholdet besøgte moderen ofte B's fader og nogle gange besøgte hun B hos plejefamilien, hvor hun ikke kom mere efter prøveløsladelsen. På opfordring fra tilsynsværgen fra kriminalforsorgen besøgte hun dog B én dag i oktober 1979.
Ifølge B's sundhedsplejerske havde moderen været meget lidt egnet til at passe et barn og havde virket helt uinteresseret i barnets trivsel og pleje.
Siden prøveløsladelsen havde faderen modtaget arbejdsløshedsunderstøttelse. Han havde siden 1975 kun haft arbejde af kortere varighed.
Ved møde på socialforvaltningen, hvor vilkårene for prøveløsladelsen blev gennemgået, blev B's forældre frarådet at sætte flere børn i verden.
B's forældre indgik ægteskab i slutningen af 1979 og fik et barn få dage efter. Samme dag traf formanden for det sociale udvalg beslutning i henhold til bistandslovens § 127, stk. 1, om anbringelse af barnet uden for hjemmet på hospitalet, således at barnet direkte fra hospitalet ville blive anbragt på spædbørnehjem, indtil en mere hensigtsmæssig placering var fremskaffet.
Den af formanden trufne beslutning stadfæstedes af Ankestyrelsen.
Det sociale udvalg havde i møde i januar 1980 godkendt den foreløbige beslutning og besluttede endvidere i medfør af bistandslovens § 123, stk. 1, nr. 1, at anbringe barnet uden for hjemmet, og muligt i egnet plejehjem.
Udvalget havde navnlig begrundet afgørelsen med, at udvalget ikke havde fundet det forsvarligt at lade barnet have ophold i hjemmet, idet der næredes frygt for, at det ville kunne blive udsat for mishandling af sin fader.
Barnet opholdt sig fortsat på spædbørnehjemmet.
