Ankestyrelsens principafgørelse O-21-84

Der er kommet nye regler på området

Lov om social bistand - lovbekendtgørelse nr. 829 af 1. oktober 1992 - § 47, stk. 2

Note:

*) Se endvidere SM O-19-84 og SM O- 20-84.

En kvinde med 5 børn søgte i januar 1982 det sociale udvalg i A kommune om hjælp til flytning til B kommune. Ansøgeren, der modtog kontanthjælp efter bistandsloven, havde fra oktober 1981 haft midlertidigt ophold hos en tidligere ægtefælle, der boede i A kommune. På grund af uoverensstemmelse var ansøgeren nødsaget til at flytte. Fra 15. februar 1982 havde pågældende mulighed for at leje en 4 værelses lejlighed i B kommune.

Den 13. januar 1982 anmodede socialudvalget i A kommune socialudvalget i B kommune om samtykke til flytningen.

Den 19. januar 1982 gav socialudvalget i B kommune afslag på samtykke til flytningen.

Amtsankenævnet fandt, at det sociale udvalg i B kommune uberettiget havde afslået at give samtykke til ydelse af flyttehjælp. Nævnet lagde vægt på, at flytningen fra den tidligere ægtefælle i A kommune havde været nødvendig, og at det ikke kunne anses for godtgjort, at ansøgeren ville være ude af stand til fremtidig at afholde de med boligen i B kommune forbundne udgifter.

Socialudvalget i B kommune anførte, at boligforeningen havde fremsendt lejekontrakt vedrørende lejligheden til ansøgeren den 13. januar 1982, og at der i denne forbindelse var krævet betaling af stempelgebyr - 352 kr. - vedrørende lejekontrakt. Socialudvalget i A kommune havde udbetalt hjælp til det nævnte gebyr den 15. januar 1982. Anmodning om samtykke til ydelse af flyttehjælp var fremsendt den 13. januar 1982 og modtaget i B kommune den 14. januar 1982. Socialudvalget i B kommune fandt, at A kommune ved at udbetale hjælp til stempelgebyr ikke havde overholdt de formelle regler om indhentning af samtykke efter bistandslovens § 47, stk. 2, inden ydelse af hjælpen.

Socialudvalget i A kommune udtalte overfor Ankestyrelsen, at hjælpen til stempelgebyr ikke betragtedes som ydelse af flyttehjælp, men alene som et spørgsmål om at sikre ansøgerens mulighed for at bevare tilbuddet om den ledige lejlighed, og dermed også muligheden for at kunne yde den berettigede flyttehjælp, når B kommunes afgørelse forelå.

Efter bistandslovens § 47, stk. 2, skal det sociale udvalg, såfremt flytning sker til en anden kommune, indhente samtykke fra det sociale udvalg i denne kommune, inden hjælpen ydes. Hvis denne fremgangsmåde ikke er fulgt, betragtes den kommune, der har ydet hjælpen, fortsat som opholdskommune, indtil pågældende i mindst 3 måneder har klaret sig uden bistand efter loven, dog højst i 2 år efter flytningen.

Ankestyrelsen fandt, at socialudvalget i A kommune havde ydet flyttehjælp ved den 15. januar 1982 at betale det stempelgebyr, som blev krævet ved boligforeningens fremsendelse af lejekontrakten den 13. januar 1982. Da der på dette tidspunkt ikke var indhentet samtykke fra det sociale udvalg i B kommune som nævnt i bistandslovens § 47, stk. 2, fandtes A kommune fortsat at måtte betragtes som opholdskommune for ansøgeren.

Ankestyrelsen ændrede således amtsankenævnets afgørelse.