Ankestyrelsens principafgørelse O-34-84

Principafgørelsen har ikke længere vejledningsværdi

Lov om social bistand - lovbekendtgørelse nr. 829 af 1. oktober 1992 - § 11, nr. 1 og § 133, stk. 2

Et barn blev i 1978 anbragt uden for hjemmet under medvirken af det sociale udvalg i A kommune. Barnet var anbragt i familiepleje i B kommune indtil hjemgivelse i marts 1980. Socialudvalget i B kommune havde ved beregning af sit refusionskrav efter bistandslovens § 11 medregnet et administationsgebyr til den plejehjemsforening, der havde formidlet familieplejen.

Socialudvalget i A kommune havde gjort gældende, at administrationsudgifter til en plejehjemsforening ikke kunne kræves refunderet af den tidligere opholdskommune.

I sin klage til amtsankenævnet anførte socialudvalget i B kommune, at anbringelsen skete under medvirken af plejehjemsforeningen, der opkrævede et administrationsgebyr, som B kommune havde udlagt. Udvalget anførte, at gebyret blev opkrævet i alle plejesager, og plejeforholdet kunne ikke etableres uden denne betaling. Udvalget anså derfor gebyret for at være en udgift lig alle andre i et familieplejeforhold, hvor der blev krævet refusion.

Amtsankenævnet fandt, at administrationsgebyret var en udgift, der var omfattet af bistandslovens § 11, og at socialudvalget i B kommune derfor var berettiget til refusion fra A kommune også vedrørende denne udgift.

Socialudvalget i A kommune anførte, at administrationsgebyret var en almindelig udgift, som den administrerende kommune måtte bære som almindelig administrationsudgift uden mulighed for refusion.

Socialministeriet udtalte, at udgifter, der af B kommune afholdes i forbindelse med administrationsudgifter - det være sig at kommunen selv eller af en plejeforening, der handler på kommunens vegne - ikke kunne betragtes som "udgifter til bistand" i § 11's forstand. Sådanne udgifter måtte betragtes som rene administrationsudgifter, der måtte afholdes af B kommune.

Efter bistandslovens § 11, nr. 1, kan opholdskommunen kræve sin del af udgifterne til bistand refunderet af en tidligere opholdskommune, når pågældende ved medvirken fra en anden kommune er anbragt i pleje i kommunen. Ifølge lovens § 133, stk. 2, afholdes en kommunes udgifter til rådgivning og tilsyn efter afsnit II og til administration i øvrigt endeligt af kommunen.

Administrationsgebyret til en plejehjemsforening fandtes ikke at være en udgift til bistand som socialudvalget i B kommune i medfør af bistandslovens § 11 kunne kræve refunderet af socialudvalget i A kommune.

Ankestyrelsen ændrede således amtsankenævnets afgørelse.