En mand, der modtog kontanthjælp efter bistandsloven, søgte den 27. juli 1981 det sociale udvalg i A kommune om flyttehjælp til B kommune. Flytningen var begrundet med, at ansøgeren og hans samlever havde besluttet at ophæve samlivet, og at han var nødsaget til at flytte, da den hidtidige bolig tilhørte samleveren. Ansøgeren havde fra 1. august 1981 lejet en lejlighed i B kommune. Lejligheden var foreløbig fremlejet til ansøgeren for 1 år. Ansøgeren oplyste samtidig, at han fra 1. september 1981 havde fået arbejde i B kommune.
Den 28. juli 1981 anmodede socialudvalget i A kommune social- og sundhedsforvaltningen i B kommune om samtykke til flytningen.
Den 1. august 1981 flyttede ansøgeren til B kommune.
Den 16. september 1981 afslog social- og sundhedsforvaltningen i B kommune at give samtykke til flytningen. Afslaget var begrundet med, at der ikke var tale om et selvstændigt lejemål, og at ansøgerens boligproblem kunne have været løst inden for A kommunes regi.
Den 28. september 1981 udbetalte socialudvalget i A kommune hjælp til flytningen.
Social- og sundhedsforvaltningen i B kommune fastholdt afslaget. Forvaltningen lagde især vægt på, at hjælp til flytningen var ydet inden forvaltningen reelt havde haft tilstrækkeligt grundlag for at vurdere, om der burde gives samtykke til flytningen. Det fandtes endvidere tvivlsomt, om der kunne siges at foreligge en forbedring af ansøgerens bolig- og erhvervsmæssige forhold.
Socialudvalget i A kommune anførte, at ansøgeren i forbindelse med samlivsophævelsen stod uden bolig. Ved flytningen til B ønskede ansøgeren at forbedre sine arbejdsmuligheder. På dette grundlag fandtes der at foreligge omstændigheder, der forbedrede ansøgerens bolig- og erhvervsmæssige forhold.
Efter bistandslovens § 47, stk. 1, kan der ydes en person, som ikke selv har midler dertil, hjælp til en flytning, som medfører forbedring af pågældendes eller familiens boligmæssige eller erhvervsmæssige forhold.
Efter lovens § 47, stk. 2, skal det sociale udvalg, såfremt flytning sker til en anden kommune, indhente samtykke fra det sociale udvalg i denne kommune, inden hjælpen ydes. Hvis denne fremgangsmåde ikke er fulgt, betragtes den kommune, der har ydet hjælpen, fortsat som opholdskommune, indtil pågældende i mindst 3 måneder har klaret sig uden bistand efter denne lov, dog længst i 2 år efter flytningen.
