Ved dom afsagt den 13. december 1983 fastslog Højesteret, at bistandslovens § 8, stk. 2, 2. pkt. efter ordlyden og sammenhængen med §§ 6 og 8, stk. 1, må forstås således, at bestemmelsen alene omfatter tilfælde, i hvilke der trods en bestående bidragspligt er givet afkald på fastsættelse af bidrag eller på at kræve bidrag forhøjet.
Herefter kan de bidragsfastsættende myndigheder ikke med hjemmel i bistandslovens § 8, stk. 2, 2. pkt., tilsidesætte et separations- eller skilsmissevilkår, hvorefter ingen af parterne har bidragspligt over for den anden, og pålægge den ene ægtefælle at svare et nærmere fastsat bidrag til den andens underhold.
Familiedirektoratet har ved cirkulæreskrivelse af 13. december 1983 orienteret statsamterne om højesteretsdommen. Familiedirektoratet har endvidere henstillet til Socialministeriet, at kommunerne gøres bekendt med dommen og med det af Højesteret anførte vedrørende forståelsen af bistandslovens § 8, stk. 2.
Familiedirektoratet ønsker herunder tilkendegivet, at kommunerne som følge af højesteretsdommen er uberettiget til at modtage betaling fra eller foretage inddrivelse hos bidragspligtige, såfremt bidragspligten hviler på en resolution, der er udfærdiget i medfør af bistandslovens § 8, stk. 2, 2. pkt., i tilfælde, hvor der ikke forudgående er aftalt eller fastsat en pligt for den ene ægtefælle til at bidrage til den anden ægtefælles underhold.
Endvidere ønsker direktoratet tilkendegivet, at der i de nævnte tilfælde må antages at bestå en pligt for kommunerne til af egen drift at tilbagebetale bidrag, der efter dommens dato er betalt eller inddrevet af kommunerne.
Eventuelle tvivlsspørgsmål med hensyn til konsekvenserne af Højesteretsdommen i forhold til den enkelte bidragsresolution kan eventuelt søges klarlagt hos de bidragsfastsættende myndigheder (statsamterne).
