En familie var boligløs, efter at deres lejlighed beliggende i A kommune var udbrændt den 14. december 1981. Familien tog imidlertid ophold i en feriehytte. Den 23. december 1981 søgte familien socialudvalget i A kommune om hjælp ti flytning til et lejet hus beliggende i B kommune. Samme dag fremsendte socialforvaltningen i A kommune skriftlig anmodning om samtykke fra B kommune til at yde flyttehjælp. Den 30. december 1981 ydede socialforvaltningen i A kommune flyttehjælp til familien, uanset at der ikke forelå samtykke hertil fra B kommune.
Socialudvalget i B kommune oplyste, at kommunens kontorer var lukket for ekspedition mellem jul og nytår, således at anmodningen om samtykke fra A kommune først var modtaget den 4. januar 1982. Socialudvalget i B kommune henviste endvidere til, at A kommune kunne have kontaktet kommunen pr. telefon, hvis den ville være sikker på svar.
Amtsankenævnet pålagde socialudvalget i A kommune fortsat at afholde opholdskommunens andel af udgifterne til bistand til familien i det i bistandslovens § 47, stk. 2, angivne tidsrum,, idet de formelle betingelser for indhentelse af samtykke ikke havde været opfyldt. Nævnet lagde vægt på, at socialudvalget havde bevilget hjælp til familiens indflytning i huset i B kommune ganske kort tid efter at anmodningen om samtykke var afsendt, og inden samtykke var indhentet.
Efter bistandslovens § 47, stk. 2, skal det sociale udvalg, såfremt flytning sker til en anden kommune, indhente samtykke fra denne kommune, inden flyttehjælp ydes. Hvis denne fremgangsmåde ikke er fulgt, betragtes den kommune, der har ydet hjælpen, fortsat som opholdskommune, indtil pågældende i mindst 3 måneder har klaret sig selv uden bistand efter denne lov, dog længst i 2 år efter flytningen.