Ankestyrelsens principafgørelse O-149-97

Principafgørelsen har ikke længere vejledningsværdi

Kassationsdato:

16-06-2009

Lov om social bistand - lovbekendtgørelse nr. 110 af 26. februar 1996 - § 11, stk. 1, nr. 2

Sagen drejede sig om en polsk mand, der havde haft ophold i Danmark siden 1985.

Han havde en kort overgang fast bopæl i A kommune. Han var derefter hjemløs, men fik udbetalt kontanthjælp af A kommune, indtil han den20. december 1994 fik ophold på et forsorgshjem, som var en § 105 institution beliggende i B kommune.

Den 29. december 1994 afgav A kommune refusionstilsagn til B kommune, som gjaldt så længe manden opholdt sig på forsorgshjemmet.

Den 9. januar 1995 forlod han imidlertid forsorgshjemmet, idet han oplyste, at han ville tage til Tyskland. Han blev påny indskrevet på forsorgshjemmet den 14. januar 1995. Mønstret med gentagne ud- og indskrivninger fortsatte i løbet af foråret 1995. Manden havde ikke på noget tidspunkt fået fast bolig i de perioder, han havde været udskrevet fra institutionen, før han atter i juli 1995 blev tilmeldt i A kommune.

A kommune afviste af være refusionspligtig overfor B kommune efter den 9. januar 1995.

Ankenævnet fandt, at A kommune ikke var refusionspligtig efter den 9. januar 1995. Afgørelsen blev begrundet med, at manden den 9. januar 1995 valgte at forlade forsorgshjemmet. Der blev endvidere lagt vægt på, at det ikke var godtgjort, at han valgte at tage ophold i A kommune i tiden herefter, indtil han påny lod sig indskrive på forsorgshjemmet. B kommune havde i forbindelse med klagen henvist til SM O-24-82, som fastslog, at et forsorgshjem var omfattet af begrebet "lignende behandlingsinstituiton".

A kommune havde henvist til SM O-82-89, som fastslog, at folkeregisteradressen ikke i sig selv var afgørende for, hvor en person havde opholdskommune.

Sagen blev behandlet i principielt møde med henblik på afklaring af, om en stiftet opholdskommuneforpligtelse kunne anses for ophørt i en situation, hvor en klient lod sig udskrive fra et forsorgshjem uden at tage fast ophold i en kommune, inden han påny tog ophold på forsorgshjemmet.

Ankestyrelsen fandt, at A kommune var forpligtet til at refundere B kommunes udgifter efter bistandsloven til manden, jf. bistandslovens § 11, stk. 1, nr. 2.

Begrundelsen var, at manden ved udskrivelsen fra forsorgshjemmet den 9. januar 1995 ikke havde fået selvstændig bolig, men flakkede om som hjemløs, inden han påny lod sig indskrive på forsorgshjemmet. Det var således ikke godtgjort, at manden havde etableret et nyt opholdskommuneforhold i forbindelse med de midlertidige udskrivelser fra forsorgshjemmet.

Ankestyrelsen fandt som følge heraf, at A kommunes opholdskommuneforpligtelse ikke kunne anses for at være bortfaldet på det tidspunkt, manden midlertidigt lod sig udskrive fra forsorgshjemmet den 9. januar 1995.

Der blev i den forbindelse henvist til SM O-24-82, hvoraf bl.a. fremgår, at den kommune, hvori en person senest har haft ophold uden for forsorgshjem betragtes som betalingskommune.

Ankestyrelsen ændrede således ankenævnets afgørelse.