Ansøger påbegyndte job med løntilskud efter bistandslovens § 43, stk. 8, på en arbejdsplads med tvungen frokostordning. Ordningen blev beskattet, hvorfor ansøgers bruttoindtægt blev forhøjet med 525 kr. pr. måned. Nettoudgiften herved androg 248 kr.
Kommunen fandt ikke, at frokostordningen kunne fratrækkes ansøgers skattepligtige indkomst, før der beregnedes supplement, idet beløbet, som ansøger beskattedes af, ikke kunne sammenlignes med udgifter til transport eller lignende i henhold til bistandslovens § 43, stk. 8.
Ankenævnet tiltrådte kommunens afgørelse med den begrundelse, at der i bistandslovens § 38, der indeholder bestemmelserne for indtægtsfradrag, ikke er givet mulighed for fradrag af et beløb, der betales for en frokostordning.
Nævnet fandt endvidere, at udgiften til en frokostordning ikke kunne betragtes som en uddannelses- eller handicapbetinget udgift.
I klagen anførtes det bl. a. , at det ikke kunne være rigtigt, at ansøger og hans familie skulle gå ned i indtægt, når en af dem tog imod et løntilskudsjob efter bistandslovens § 43. Sagen blev behandlet i principielt møde med henblik på afklaring af, hvorledes beregning af supplerende kontanthjælp skulle foretages i et tilfælde, hvor ægtefællen i overensstemmelse med skattereglerne fik forhøjet sin indkomst med værdien af en tvungen frokostordning.
