Ankestyrelsens principafgørelse D-16-97

Lov om dagpenge ved sygdom eller fødsel - lovbekendtgørelse nr. 549 af 23. juni 1995 - § 22, stk. 1, nr. 3

Lov om sygedagpenge - lov nr. 563 af 9. juni 2006 - § 27, stk. 1, nr. 5

En blikkenslager blev sygemeldt fra den 8. maj 1995 på grund af hælbensbrud. Der var tale om en arbejdsskade.

Lønmodtageren genoptog arbejdet den 9. oktober 1995 på deltid, først ca. 18 timer ugentligt, men efterhånden mellem 25 og 30 timer.

Ved varighedsbegrænsningens indtræden den 31. maj 1996 blev dagpengeretten forlænget på behandlingsindikation.

Den 26. august 1996 tilkendte Arbejdsskadestyrelsen erstatning for varigt mén på 10%. Der forventedes først at blive truffet afgørelse om erstatning for tab af erhvervsevne sidst i 1996.

Kommunen traf afgørelse om, at dagpengeudbetalingen ikke kunne forlænges efter den 31. august 1996. Begrundelsen var, at det ikke var overvejende sandsynligt, at revalidering ville blive iværksat, og at lønmodtageren ikke var under lægebehandling eller ventede på lægebehandling. Forvaltningen var bekendt med, at arbejdsskadesagen vedrørende erhvervsevnetab endnu ikke var afgjort, men da lønmodtageren ikke var fuldt uarbejdsdygtig, kunne det ikke begrunde forlængelse.

I anken var det anført, at dagpengelovens § 22, stk. 1, nr. 3 giver ret til forlængelse af dagpengeperioden, når der er rejst sag om ret til erstatning efter lov om forsikring mod følger af en arbejdsskade. Den lægelige behandling var ikke afsluttet, men foreløbig stillet i bero på grund af divergerende oplysninger fra læger.

Lønmodtageren havde ret til yderligere forlængelse af dagpengeperioden efter den 31. august 1996.

Sagen blev bedømt efter dagpengelovens § 22, stk. 1, nr. 3, hvorefter dagpengeperioden kan forlænges, når der er rejst sag om ret til erstatning efter lov om forsikring mod følger af en arbejdsskade.

Udbetalingen af dagpenge vil herefter kunne forlænges, indtil Arbejdsskadestyrelsen har truffet afgørelse om erhvervsevnetabet.

Dagpengeudvalget lagde ved afgørelsen vægt på, at Arbejdsskadestyrelsen ikke havde truffet afgørelse om erhvervsevnetabserstatning, da kommunen standsede dagpengene den 31. august 1996, og at lønmodtageren opfyldte betingelsen om delvis uarbejdsdygtighed på grund af sygdom.

Dagpengeudvalget ændrede således kommunens afgørelse.

Dagpengeudvalget bemærkede, at det ikke fremgår af lovforslaget og bemærkningerne hertil, at fuld uarbejdsdygtighed er en betingelse for at forlænge dagpengene efter § 22, stk. 1, nr. 3.