38-årig kvinde og eneforsørger til 2 børn fik i august 1990 af daværende opholdskommune bevilget revalideringshjælp til færdiggørelse af psykologistudiet. I juli 1993 bevilgede kommunen hende en skrivemaskine. Hun flyttede i september 1993 til nuværende opholdskommune.
I 1994 gik skrivemaskinen i stykker, men kommunen gav tilsagn om at yde hjælp til betaling af reparation. Imidlertid kunne skrivemaskinen ikke repareres, og ansøger anskaffede sig en computer og printer, hvilket hun efterfølgende meddelte kommunen.
Kommunen meddelte afslag på hjælp, da computeren og printeren ikke kunne anses for en handicap- eller uddannelsesbetinget udgift.
Fra uddannelsesstedet blev det oplyst, at computerfaciliteter generelt ikke blev stillet til rådighed, men i begrænset omfang kunne lånes til specifikke formål. Uddannelsesstedet anbefalede anskaffelse af computer og printer.
Ankenævnet tiltrådte kommunens afgørelse. Nævnet begrundede afgørelsen med, at det er et forvaltningsretsligt princip, at der ikke i almindelighed kan ydes hjælp med tilbagevirkende kraft. Den omstændighed, at ansøger ikke kunne afvente kommunens behandling af sagen, fandtes ikke at kunne begrunde en fravigelse af dette princip.
Under behandling af sagen i Ankestyrelsen oplyste kommunen, at ansøger var specialestuderende og havde været det i et par år. Bruttorevalideringsydelsen var blevet stoppet ved udgangen af 1995, men der var indtil maj 1996 ydet uddannelsesbetingede udgifter, bl.a. printerpatron.
Sagen blev behandlet i principielt møde med henblik på afklaring af om en uddannelsesudgift kan afvises med henvisning til det forvaltningsretslige princip om, at der ikke i almindelighed kan ydes hjælp med tilbagevirkende kraft.