Ansøger havde ret til at få mellemste førtidspension med virkning fra 1. maj 1996.
Ved afgørelsen om tilkendelsestidspunkt lagde Ankestyrelsen vægt på, at det følger af lovens § 33, stk. 2, at pension tilkendes med virkning fra den 1. i måneden, efter at der er truffet afgørelse om pension og senest med virkning fra den 1. i måneden, efter at der er forløbet 3 måneder fra ansøgningstidspunktet.
Ankestyrelsen fandt i overensstemmelse hermed, at tilkendelsen af mellemste førtidspension havde virkning fra den 1. maj 1996, der er den 1. i måneden, efter at der var forløbet 3 måneder fra ansøgningstidspunktet den 10. januar 1996. Der var herved lagt vægt på, at nævnets afgørelse om afslag på mellemste førtidspension blev truffet den 2. september 1996 og således efter udløbet af 3 måneders fristen.
Ankestyrelsen var opmærksom på, at kommunen allerede den 15. februar 1996 traf afgørelse om tilkendelse af forhøjet almindelig førtidspension efter lovens § 14, stk. 3, nr. 1, og at kommunen samtidig havde afgivet indstilling til revaliderings- og pensionsnævnet i medfør af lovens § 23.
Ankestyrelsen fandt dog ikke, at der ved tilkendelse af mellemste førtidspension kunne lægges vægt på tidspunktet for kommunens afgørelse om forhøjet almindelig førtidspension, da det alene var revaliderings- og pensionsnævnet, der havde kompetencen til at træffe afgørelse om tilkendelse af mellemste førtidspension ifølge lovens § 59, stk. 1, nr. 1.
Ankestyrelsen ændrede således revaliderings- og pensionsnævnets afgørelse med virkning fra den 1. maj 1996.