Ankestyrelsens principafgørelse O-137-97

Principafgørelsen har ikke længere vejledningsværdi

Kassationsdato:

15-06-2009

Lov om social bistand - lovbekendtgørelse nr. 110 af 26. februar 1996 - § 58, stk. 1

Socialstyrelsens vejledning nr. 1 af 14. juni 1988 om ydelse af hjælpemidler i henhold til bistandslovens § 58 - pkt. 2.1, NKH 12.12.03

En 66-årig ansøger, der led af sygdommen Wegeners Granulomatose, kompliceret af en Tracheal Stenose og endvidere langvarig leddegigt, indgav ansøgning til kommunen om en to-hjulet knallert med selvstarter efter bistandslovens § 58.

Ved kommunens afgørelse blev der givet afslag på ansøgningen med den begrundelse, at en to-hjulet knallert måtte anses for at være et almindeligt forbrugsgode.

Denne afgørelse blev af ansøgeren indanket for ankenævnet.

Ankenævnet fandt i sin afgørelse ikke grundlag for at kritisere kommunens afslag på ansøgningen om en to-hjulet knallert i medfør af bistandslovens § 58.

Ved afgørelsen lagde nævnet til grund, at der normalt ikke kunne ydes hjælp til anskaffelse af hjælpemidler som ansås for at være almindelige forbrugsgoder.

Ankenævnet fandt ikke, at der var grundlag for at fravige dette udgangspunkt.

Ved afgørelsen heraf lagde nævnet vægt på, at ansøgeren allerede ejede en nyere brugt to-hjulet knallert, og at udskiftning af denne til en model med selvstarter ikke kunne anses for en nyanskaffelse. Af kommunens journalark fremgik det, at det i ansøgerens tilfælde var berettiget at bevilge selvstarter til knallerten, men at den ikke kunne påsættes den model, ansøgeren havde, og at ansøgeren derfor søgte om en anden knallert med selvstarter. Ansøgeren havde oplyst til kommunen, at han på daværende tidspunkt havde kørt på knallerten ca. 1 år. Den var købt brugt, og den tidligere ejer havde ikke brugt den i nogle år. Den var nyrenoveret ved overtagelsen og fremtrådte som ny. Efter at have været indlagt på hospitalet fik ansøgeren problemer med at starte den.

Af statusbedømmelsen fra lægen fremgik det bl.a. at ansøgeren havde fået konstateret en Wegeners Granulomatose kompliceret med en tracheal stenose. Situationen var således, at ansøgeren ved mindste anstrengelse fik ret udtalt åndenød. Han havde ikke mange kræfter dels på grund af lungesygdommen, men også på grund af den langvarige leddegigt, og ville således ikke være i stand til at kickstarte en knallert. Han var heller ikke i stand til at anvende offentlige transportmidler. Det kunne ikke forventes, at tilstanden blev bedre.

Af lægebrev fra en overlæge fremgik det bl.a., at ansøgeren havde brug for en knallert med selvstarter, idet mindste anstrengelse medførte så udtalt åndenød, at der var risiko for besvimelse m.v.

Ansøgeren havde supplerende til sagen anført, at han havde været indlagt 2 gange på det stedlige sygehus på grund af stærkt forhøjet puls, der gav ham mange gener. Ansøgeren havde også været indlagt på Rigshospitalet til operation i halsen for 3. gang og var desuden blevet opereret med laserstråler 2 gange. På Rigshospitalet var han på Hjerteafdelingen 2 gange. I 1996 blev ansøgeren hasteindlagt på Rigshospitalet, og det foregik i helikopter, der skulle flyve meget lavt på grund af vejrtrækningen. I 1997 blev ansøgeren igen hasteindlagt på Rigshospitalet, og det foregik på samme måde.

Sagen blev behandlet i principielt møde med henblik på afklaring af, hvorvidt der kan gives afslag på hjælp til 2-hjulet knallert med den begrundelse, at der er tale om et almindeligt forbrugsgode.

Ankestyrelsen fandt ikke, at ansøgning om to-hjulet knallert med selvstarter i dette tilfælde kunne afvises med den begrundelse, at der var tale om et almindeligt forbrugsgode, og at udskiftning af den nuværende knallert med en model med selvstarter ikke kunne anses for en nyanskaffelse, jf. Social-ministeriets bekendtgørelse nr. 303 af 10. juni 1988 § 1, stk. 1 og § 2.

Ifølge bekendtgørelsens § 2 kan der normalt ikke ydes hjælp til anskaffelse af hjælpemidler som anses for at være almindelige forbrugsgoder.

Ankestyrelsen fandt, at en to-hjulet knallert måtte anses for et almindeligt forbrugsgode. Imidlertid er det ikke udelukket at yde hjælp til almindelige forbrugsgoder, såfremt betingelserne i bekendtgørelsens § 1, stk. 1 og 2, er opfyldt, herunder at forbrugsgodet i væsentlig grad vil kunne afhjælpe de varige følger af den nedsatte funktionsevne og lette den daglige tilværelse, og der i øvrigt er et særligt behov for anskaffelsen.

I den forbindelse kan der lægges vægt på om betingelserne for hjælp til tre-hjulet knallert er opfyldt, jf. Socialstyrelsens vejledning nr. 1 af 14. juni 1988, bilag 2, punkt NKH 12.12, hvorefter der kan ydes tre-hjulet knallert til personer, som på grund af nedsat gangevne kun kan færdes over korte strækninger og ikke har kræfter til at bruge trehjulet cykel.

Ankestyrelsen fandt desuden, at der i dette tilfælde var tale om anskaffelse og ikke almindelig udskiftning af knallert, idet ansøgeren ifølge de lægelige oplysninger ikke var i stand til at starte knallerten med kick-start, og en selvstarter ikke kunne monteres på den nuværende knallert. Ankestyrelsen fandt ikke, at der i sagen var tilstrækkelige lægelige oplysninger til at vurdere, om betingelserne i § 58, jf. bekendtgørelsens § 1, stk. 1 og 2, og det ovenfor anførte var opfyldt.

Ankestyrelsen hjemviste derfor sagen til Ankenævnet med henblik på vurdering af, hvorvidt hjælpemidlet i væsentlig grad kunne anses for at afhjælpe de varige følger af den nedsatte funktionsevne og derved i væsentlig grad kunne lette den daglige tilværelse, herunder vurdering af, hvorvidt knallertens anvendelse kunne anses for helbredsmæssigt og færdselsmæssigt forsvarlig, jf. Socialstyrelsens vejledning nr. 1 af 14. juni 1988, bilag 2, punkt NKH 12.12.