Ankestyrelsens principafgørelse O-126-97

Lov om social bistand - lovbekendtgørelse nr. 110 af 26. februar 1996 - § 37, stk. 1

Lov om aktiv socialpolitik - lovbekendtgørelse nr. 1460 af 12. december 2007 - § 11, stk. 1

Ansøger søgte i juni 1996 om kontanthjælp, idet det skattemæssige fradrag, hendes sønner havde haft, var faldet bort den 1. januar 1996 på grund af ændrede skatteregler.

Ansøger, der var 80 år, kom til Danmark i 1988. Inden da og frem til juni 1996 havde hendes to sønner, der var bosiddende i Danmark, også forud for 1988 forsørget ansøger i henhold til en forsørgelseskontrakt, som gav hver af dem et skattemæssigt fradrag på 10.000 kr. årligt.

Ansøger boede hos den ene søn, og begge sønner havde bidraget til hendes forsørgelse ved at dække de nødvendige udgifter.

Kommunen gav afslag på kontanthjælp med den begrundelse, at der ikke var mulighed for at udbetale løbende kontanthjælp til ansøgers forsørgelse, idet en ændring i skattelovgivningen ikke kunne medføre ret til kontanthjælp.

Ankenævnet fandt, at med ansøgers lovlige ophold i Danmark var hun berettiget til kontanthjælp under de samme betingelser som danske statsborgere.

Nævnet fandt endvidere, at da ansøgers søn efter det oplyste hidtil havde stået for hendes faktiske forsørgelse, og ikke længere var i stand til dette, var hendes forsørgelsesgrundlag ændret på en sådan måde, at hun var berettiget til kontanthjælp efter § 37 i bistandsloven.

Nævnet lagde ved afgørelsen vægt på, at sønnen ikke efter bistandsloven havde forpligtelse til at forsørge sin mor, samt at hans hidtidige muligheder for at forsørge hende var ændret ved bortfaldet af den skattemæssige fradragsret for bidrag til hendes forsørgelse. I klagen fra kommunen til Ankestyrelsen var det bl.a. anført, at der ikke forelå en social begivenhed, idet begrundelsen for ansøgningen var ændringer i anden lov, skattelovgivningen, og den vurderes ikke efter gældende lov som værende en social begivenhed. Det anførtes endvidere, at den skattemæssige ændring havde medført et nedslag på ca. 5.000 kr. netto for hver af brødrene, dvs. et samlet nettobeløb på ca. 10.000 kr. årligt. Dette blev i følge ankenævnets afgørelse ændret til en udbetaling til ansøger på ca. 81.000 kr. årligt takst § 37 hjælp som ikke forsørger.

Sagen blev behandlet i principielt møde med henblik på afklaring af, om ansøger havde været udsat for en social begivenhed i bistandslovens forstand i forbindelse med, at hendes sønner som følge af ændrede skatteregler vedrørende forsørgelseskontrakter, ikke længere kunne forsørge hende.

Ankestyrelsen fandt, at ansøger havde været berettiget til at få udbetalt kontanthjælp fra ansøgningstidspunktet.

Ankestyrelsen lagde vægt på, at ansøger opholdt sig lovligt her i landet, at hun ikke kunne forsørge sig selv, og at hendes sønner ikke havde forsørgelsespligt overfor hende.

Ankestyrelsen tilføjede, at det forhold, at skattefradragsretten for forsørgelseskontrakter var bortfaldet, ikke kunne betragtes som en social begivenhed.

Ankestyrelsen tiltrådte således med denne begrundelse ankenævnets afgørelse.