Ankestyrelsens principafgørelse P-24-97

Lov om social pension - lovbekendtgørelse nr. 612 af 24. juni 1996 - § 42

Lov om højeste, mellemste, forhøjet almindelig og almindelig førtidspension m.v. - lovbekendtgørelse nr. 485 af 29. maj 2007 - § 42

En pensionist var i 1984 udsat for en arbejdsulykke og havde fået mellemste førtidspension siden 1988. Arbejdsskadestyrelsen tilkendte ham i august 1995 25% i erstatning for tab af erhvervsevne, og det kapitaliserede beløb blev herefter udbetalt. Han fik bekræftet i kommunen, at han kunne disponere frit over beløbet, og at udbetalingen ikke havde betydning for førtidspensionens størrelse.

Kort tid senere fik pensionisten tilkendt tilskadekomstpension med tilbagevirkende kraft, og Arbejdsskadestyrelsen modregnede den tidligere udbetalte erstatning i efterreguleringen. Kommunen krævede herefter i januar 1996 tilbagebetaling af for meget udbetalt førtidspension for perioden fra 1988 til 1995.

Ankenævnet tiltrådte kommunens afgørelse med den begrundelse, at kravet om tilbagebetaling kunne støttes på dansk rets almindelige adgang til tilbagesøgning på grund af dobbeltforsørgelse.

Sagen blev behandlet i principielt møde med henblik på afklaring af, om der var grundlag for at kræve tilbagebetaling af førtidspension ud fra dansk rets almindelige adgang til tilbagesøgning på grund af dobbeltforsørgelse.

Ankestyrelsen var enig med nævnet i, at der for så vidt angik udbetalingen af førtidspension for perioden fra 1. november 1988 til 31. oktober 1995 var tale om dobbeltforsørgelse.

Ankestyrelsen lagde vægt på, at pensionisten ved tilkendelsen af til skadekomstpension blev berettiget til en løbende ydelse, der dækkede samme tidsrum og formål som den tilkendte førtidspension. Som udgangspunkt var der derfor tale om en dobbeltforsørgelsessituation, som kunne danne grundlag for at rejse et tilbagebetalingskrav på ulovbestemt grundlag. Ankestyrelsen fandt imidlertid ikke, at der på det nu foreliggende grundlag kunne tages konkret stilling til, om betingelserne for at forlange tilbagebetaling af for meget udbetalt pension for den omhandlede periode var opfyldt.

Ankestyrelsen lagde herved vægt på, at nævnet havde lagt til grund,at tilbagebetalingen af den tidligere udbetalte arbejds skadeerstatning var kommet pensionisten til gode ved, at tilbagesøgningskrav vedrørende feriepenge og arbejdsskadeerstatning var blevet nedskrevet.

Nævnet henledte samtidig opmærksomheden på, at klage over Arbejdsskadestyrelsens tilbagebetalingskrav henhørte under Arbejdsska destyrelsen.

Arbejdsskadestyrelsen sås imidlertid ikke at have truffet egentlig afgørelse om tilbagebetaling, men havde anmodet Økonomistyrelsen om modregning af den udbetalte erstatning i pensionistens tilgodehavende tilskadekomstpension under henvisning til, at klager var indforstået hermed.

Efter det nu oplyste fandt Ankestyrelsen ikke, at det kunne lægges til grund, at modregningen var foretaget med pensionistens samtykke.

Ankestyrelsen anmodede derfor Arbejdsskadestyrelsen om at træffe afgørelse om, hvorvidt der herefter var grundlag for at forlange tilbagebetaling af den arbejdsskadeerstatning, som blev udbetalt den 5. september 1995.

Arbejdsskadestyrelsens afgørelse herom ville til sin tid kunne ind bringes for Den Sociale Ankestyrelse.

Ankestyrelsen hjemviste samtidig sagen til fornyet behandling og afgørelse af, om der ville kunne rejses krav om tilbagebetaling af den for meget udbetalte pension, når spørgsmålet om tilbagebetaling af klagers arbejdsskadeerstatning var endeligt afklaret.

Ankestyrelsen ændrede således ankenævnets afgørelse.