Ankestyrelsens principafgørelse O-105-97

Der er kommet nye regler på området

Kassationsdato:

15-06-2009

Lov om social bistand - lovbekendtgørelse nr. 110 af 26. februar 1996 - § 39, stk. 1

Ansøger søgte i slutningen af august 1995 om økonomisk hjælp under ophold i udlandet som volontør i en organisation. Han havde afsluttet HF i juni 1995 og havde holdt ferie indtil ansøgningstidspunktet. Ægtefællen var studerende, men søgte orlov under udlandsopholdet. Om ægtefællernes økonomiske forhold var det oplyst, at de havde en formue på 29.500 kr. samt en ejendom til en værdi af 300.000 kr.. Kommunen oplyste, at ansøger var berettiget til kontanthjælp.

Kommunen meddelte efterfølgende, at der ikke kunne bortses fra formue, da formuen efter ansøgers oplysninger ikke skulle bruges til bevarelse eller opnåelse af nødvendig boligstandard, og ej heller bevares af hensyn til erhvervs- eller uddannelsesmuligheder. Ansøger skulle derfor leve af formuen i 6 måneder regnet fra 1. september 1995, og derefter ville ansøgningen om kontanthjælp blive taget op påny. Ægtefællen blev henvist til at søge SU under orlov.

Ankenævnet havde ikke fundet det godtgjort, at ansøgers formue havde haft en sådan karakter, at der kunne ses bort fra den.

Ved afgørelsen lagde nævnet endvidere vægt på, at kommunens første afgørelse blev rettet indenfor rimelig tid.

Nævnet havde dog fundet, at halvdelen af formuen, som kommunen pålagde ansøger at leve af, førend han kunne modtage kontanthjælp, tilkom hans hustru.

Nævnet ændrede derfor kommunens afgørelse, således at ansøger skulle leve af halvdelen af formuen, førend han kunne modtaget kontanthjælp.

I klagen til Ankestyrelsen havde kommunen bl.a. anført, at det følger af bistandslovens §§ 6, 37, stk. 1, og 39, at der først kan bevilges kontanthjælp efter bistandsloven til et ægtepar, når ægteparret ikke kan forsørge sig selv, herunder ved hjælp af en formue, der ikke kan ses bort fra i henhold til bistandslovens § 39. Begge ægtefæller er forpligtet til at bidrage til denne forsørgelse, herunder med formue. Der var efter kommunens opfattelse ikke sket nogen ændring i disse indledende § 37-betragtninger ved vurderingen af, om der kunne bevilges kontanthjælp til ægtepar, selv om det følger af reglen i bistandslovens § 37, stk. 5, at der til en person, hvis ægtefælle har sit eget selvstændige offentlige forsørgelsesgrundlag, kun skal beregnes kontanthjælp som til en enlig siden 1. april 1995. Hvis ægtefællens offentlige forsørgelsesgrundlag dog oversteg pågældendes kontanthjælpsniveau, skulle overskydende indtægt fradrages i "kontanthjælpsmodtagerens" kontanthjælp, jf. bistandslovens § 38, stk. 3, så principperne om den gensidige forsørgelsespligt ikke forekom helt ophævet ved indførslen af reglen om kombinationsægtepar. Reglen om kombinationsægtepar var efter kommunens opfattelse alene en regel om beregning af kontanthjælp. Bistandslovens regler om gensidig forsørgelsespligt i § 6 og formuebestemmelserne i § 39 måtte fortsat være gældende, hvorfor det forekom at være urigtig fortolkning af § 39, når ankenævnet lod halvdelen af formuen tilkomme hustruen (kombinationsægtefællen) ved stillingtagen til, om ægteparret skulle have bevilget kontanthjælp.

Nævnet havde efterfølgende anført, at nævnet ved sin afgørelse bl.a. havde lagt vægt på, at det ikke var muligt for ansøgers ægtefælle at modtage SU under orlov fra hendes studium.

Nævnet har endvidere lagt vægt på, at der som udgangspunkt var formuefællesskab i et ægteskab, og at formuen i sagen fremstod som fælleseje. Nævnet fandt således, at halvdelen af formuen tilkom ægtefællen til at leve af under udlandsopholdet, idet hun ikke havde andet forsørgelsesgrundlag på grund af sin status som studerende.

Sagen blev behandlet i principielt møde med henblik på afklaring af, om der ved beregningen af kontanthjælp efter bistandslovens § 37 til et ægtepar, hvor den ene er studerende, kunne ses bort fra halvdelen af familiens formue.

Ankestyrelsen fandt, at ansøgers ægtefælle, der forud for rejsen til udlandet var studerende og som på tidspunktet for ansøgningen om kontanthjælp havde orlov fra sit studium, ikke havde været udsat for en social begivenhed, da hun frivilligt havde frasagt sig sit forsørgelsesgrundlag. Hun var derfor ikke berettiget til kontanthjælp.

Ankestyrelsen fandt endvidere, at ansøger, der havde søgt om og var fundet berettiget til kontanthjælp under opholdet i udland, skulle opbruge formuen på 29.500 kr., før han havde været berettiget til kontanthjælp.

Ankestyrelsen lagde herved vægt på, at formuen ikke var af en sådan art, at der skulle ses bort fra den.

Ankestyrelsen fandt yderligere, at der ikke var hjemmel i bistandslovens § 39 til at dele formuen mellem ægtefællerne.

Ankestyrelsen ændrede således ankenævnets afgørelse.