Ankestyrelsens principafgørelse O-44-97

Der er kommet nye regler på området

Lov om social bistand - lovbekendtgørelse nr. 110 af 26. februar 1996 - § 48, stk. 4

Socialministeriets vejledning nr. 104 af 3. juli 1987 om hjælp efter bistandslovens § 48 - pkt. 40

Note:

*) SM O-112-93 ophæves. Se i øvrigt SM O-29-92 om hjælp efter bistandslovens § 58.

Sagen drejede sig om en ansøger, der som følge af lammelser i ben og underkrop var kørestolsbruger.

Ansøgeren modtog invaliditetsydelse efter pensionslovens § 18.

Ansøgeren ansøgte kommunen om hjælp til udskiftning af kørestolens dæk, slanger og pudebetræk efter bistandslovens § 48, stk. 4. Det samlede beløb udgjorde ca. 2.400 kr. årligt.

Kommunen afslog at bevilge det ansøgte efter § 48, stk. 4, idet kommunen var af den opfattelse, at almindelig vedligeholdelse af hjælpemidler var ansøgerens egen udgift.

Denne afgørelse ændrede ankenævnet, således at kommunen pålagdes at yde ansøgeren hjælp efter bistandslovens § 48, stk. 4 til betaling af dæk, slanger og pudebetræk, i det omfang udgifterne efter en konkret vurdering måtte anses for nødvendige.

Ved vurderingen af, om der var tale om en merudgift, fandt ankenævnet, at udgifter i forbindelse med kørestol ikke var at sammenligne med udgifter til transport i øvrigt, idet en kørestol ikke kunne betragtes som et befordringsmiddel i gængs forstand, men netop skulle afhjælpe en nedsat eller manglende gangfunktion.

Kommunen ankede herefter ankenævnets afgørelse til Ankestyrelsen.

Ved Ankestyrelsens første behandling af sagen ændrede Ankestyrelsen ankenævnets afgørelse.

Efter at Folketingets Ombudsmand havde behandlet sagen, fandt Ankestyrelsen grundlag for at genoptage sagen.

Sagen blev behandlet i principielt møde med henblik på afklaring af, om udgifter til udskiftning af dæk, slanger og pudebetræk kunne ydes efter bistandslovens § 48, stk. 4.

Ankestyrelsen var enig i Folketingets Ombudsmands fortolkning, hvorefter en kørestol ikke kunne betragtes som et transportmiddel. Udgifter til udskiftning af dæk, slanger og pudebetræk kunne derfor ikke sidestilles med udgifter til vedligeholdelse af et transportmiddel eller til reparation af fodtøj.

Ankestyrelsen fandt, at de omhandlede udgifter måtte anses for nødvendige merudgifter ved forsørgelsen som følge af handicappet og derfor kunne dækkes efter bistandslovens § 48, stk. 4.

Ankestyrelsen lagde til grund, at ansøgeren var omfattet af den personkreds, der kunne opnå støtte i medfør af § 48, stk. 4.

Ankestyrelsen lagde vægt på, at ansøgeren som følge af handicappet var afhængig af kørestol for at kunne opretholde et almindeligt aktivitetsniveau, hvorved ansøgeren havde merudgifter til driften af kørestolen.

Ankestyrelsen fandt herefter, at ansøgeren havde ret til at få dækket udgifter til den nødvendige drift af kørestolen i dette tilfælde dæk, slanger og pudebetræk i medfør af bistandslovens § 48, stk. 4.

Ankestyrelsen ophævede således sin tidligere afgørelse og tiltrådte ankenævnets afgørelse.