Ankestyrelsens principafgørelse B-3-97

Principafgørelsen har ikke længere vejledningsværdi

Kassationsdato:

10-06-2009

Lov om børnetilskud og forskudsvis udbetaling af børnebidrag - lovbekendtgørelse nr. 707 af 25. august 1995 - § 24, stk. 2

Socialministeriets vejledning nr. 42 af 30. januar 1996 om børnetilskud og forskudsvis udbetaling af børnebidrag - pkt. 22, pkt. 41, pkt. 8, pkt. 9

En kvinde havde 3 børn, født i henholdsvis 1987, 1989 og 1992. Alle 3 børn havde samme fader. Moderen modtog ordinært og ekstra børnetilskud samt forskudsvis udbetaling af børnebidrag.

Kvinden og manden havde i flere år haft fælles telefonnummer og siden 1990 fælles bankkonto, som begge indsatte penge på og hævede fra. Siden 1990 havde manden haft mange adresser hovedsageligt hos sin egen eller kvindens nære familiemedlemmer samt i perioder hos kvinden.

I 1990 undersøgte kommunen, om kvinden var enlig, da det fremgik af en politirapport, at manden boede hos kvinden. Kvinden erklærede, at hun var enlig, og udbetalingen af ydelserne fortsatte.

I juni 1992, da det yngste barn blev født, undersøgte kommunen igen kvindens forhold. Kvinden erklærede, at hun var enlig, og manden tilmeldte sig folkeregistret i en anden by. Udbetalingen af børneydelserne fortsatte herefter. I september 1995 fik kommunen underretning om, at manden og kvinden havde købt hus sammen. Kvinden erklærede, at det var en misforståelse, og at hun fortsat var enlig.

Kommunen traf i december 1995 afgørelse om, at udbetalingen af ordinært og ekstra børnetilskud samt forskudsvist udbetalt børnetilskud skulle standses, samt at kvinden skulle tilbagebetale ydelserne tilbage fra december 1992.

Ankenævnet tiltrådte afgørelsen og lagde bl.a. vægt på mandens boligforhold, og på, at kvinden og manden i perioden havde fælles telefonnummer og bankkonto, samt at de i juni 1995 sammen havde skrevet under på en købsaftale vedrørende fast ejendom, idet mandens navn dog var overstreget på skødet.

Sagen blev behandlet i principielt møde med henblik på afklaring af forholdet mellem kommunens passivitet og beløbsmodtagerens onde tro.

Ankestyrelsen tiltrådte ankenævnets afgørelse.

Ankestyrelsen fandt, at kvinden ikke var enlig forsørger, idet hun samlevede med børnenes far. Hun opfyldte dermed ikke betingelserne for at modtage børnetilskud og forskudsvist udbetalt børnebidrag jf. § 2, nr. 1 og § 12, stk. 3, i lov om børnetilskud og forskudsvis udbetaling af børnebidrag.

Ankestyrelsen lagde vægt på, at kvinden og manden siden december 1992 havde haft fælles telefonnummer og bankkonto, hvorpå begge havde foretaget indbetalinger. Ankestyrelsen lagde desuden vægt oplysningerne om kvindens og mandens boligforhold.

Ankestyrelsen fandt, at kvinden modtog ydelserne mod bedre vidende jf. lovens § 24, stk. 2. Der blev lagt vægt på, at kommunen havde rettet henvendelse, når kommunen fik oplysninger om, at kvinden muligvis ikke længere var reelt enlig. Kvinden havde ved disse lejligheder oplyst over for kommunen, at hun var enlig. Det måtte således have stået hende klart, at betingelserne for at modtage ydelserne var, at hun var enlig forsørger. Det måtte desuden have stået hende klart, at hun havde en oplysningspligt over for kommunen, såfremt hun ikke længere opfyldte betingelserne for at modtage ydelserne.

Ankestyrelsen fandt ikke, at kommunen havde udvist en sådan passivitet, at der af denne grund ikke kunne ske tilbagebetaling. Ankestyrelsen lagde vægt på kommunens løbende henvendelser til kvinden.