Ankestyrelsens principafgørelse O-63-97

Principafgørelsen har ikke længere vejledningsværdi

Kassationsdato:

15-06-2009

Lov om social bistand - lovbekendtgørelse nr. 110 af 26. februar 1996 - § 58, stk. 3

Sagen drejede sig om en 33-årig mand, som led af insulinkrævende sukkersyge og psoriasisgigt.

Ansøgers gangdistance var 50-100 meter med krykstokke, og han benyttede endvidere en manuel kørestol.

Det var oplyst, at ansøger bl.a. havde brug for bil i forbindelse med indkøb, kurser, lægebesøg og familiebesøg.

Ansøger blev den 13. oktober 1994 bevilget støtte til køb af bil på ikke-erhvervsmæssigt grundlag. Støtten blev ydet i henhold tilbilbekendtgørelsens § 4, og bilen var ikke forsynet med særlige ind retninger, idet det var oplyst, at det var ægtefællen, som skulle være fører af bilen.

Ansøgers helbredsmæssige tilstand var på tidspunktet for biltilkendelsen i 1994 dårlig, idet han havde smerter i næsten alle led i kroppen, og han måtte have hjælp til personlig toilette. Ansøger havde endvidere behov for hjælp i spisesituationer.

I de følgende år blev ansøgers helbredstilstand bedre, og han erhvervede kørekort den 20. december 1995.

Ansøgers læge oplyste i statusbedømmelse af 4. juni 1996, at ansøgers helbredsmæssige tilstand var bedret, og at det var realistisk at lade ansøger selv føre en bil. Der var i ansøgers kørekort, som var udstedt i december 1995, stillet krav om en række særlige indretninger, og amtets hjælpemiddelcentralhavde desuden vurderet, at ansøger, foruden de af kørekortsmyn dighederne krævede særlige indretninger, havde behov for en bil, hvor der skulle tages hensyn til indstigningsforholdene samt anden særlig indretning.

Det var oplyst, at den bil, som ansøger købte efter biltilkendelsen i 1994, ikke ville kunne indrettes i henhold til kravene i kørekortet.

Sagen blev behandlet i et principielt møde med henblik på afklaring af, om bilbekendtgørelsens § 7, stk. 2, nr. 3, giver hjemmel til førtidig udskiftning på grund af en bedring i helbredstilstanden.

Ankestyrelsen fandt, at ansøger var berettiget til førtidig udskiftning.

Ankestyrelsen lagde vægt på, at der efter bilbekendtgørelsens § 7, stk. 2, nr. 3, kan ydes førtidig udskiftning før 6 års periodens udløb, når bilen ikke længere er egnet på grund af ændringer i ansøgerens helbredstilstand. Bestemmelsen stiller således ikke krav om, at der skal være sket en forværring af helbredstilstanden.

Ankestyrelsen fandt derfor, at bilbekendtgørelsen ikke er til hinder for, at der kan ydes støtte til førtidig udskiftning, når der er sket en bedring af helbredstilstanden, der indebærer, at en ansøger fremover vil være i stand til selv at føre bil.

Ankestyrelsen lagde vægt på, at der siden ansøger var blevet tilkendt støtte til bil i 1994, var sket en sådan bedring i ansøgers helbredsmæssige forhold, som nu havde stabiliseret sig, at ansøger ville være i stand til selv at føre en bil, hvilket ville gøre ham mere selvhjulpen og uafhængig af andre.

Ankestyrelsen lagde endelig vægt på, at ansøger fortsat opfyldte betingelserne for støtte til køb af bil, men at hans nuværende bil ikke kunne indrettes, således at han selv ville blive i stand til at føre bilen.

Ankestyrelsen ændrede således revaliderings- og pensionsnævnets afgørelse. Ankestyrelsen hjemviste samtidig sagen til fornyet behandling i nævnet.