Ansøger modtog kontanthjælp på grund af ægtefællens arbejdsløshed i perioden fra 18. maj 1995 til 1. februar 1996, hvor A kommune bevilgede igangsætningsydelse til hende i 2½ år.
Ansøger flyttede herefter til B kommune og søgte i april 1996 kommunen om igangsætningsydelse.
B kommune afslog at fortsætte med at udbetale igangsætningsydelse, da ansøger ikke opfyldte betingelserne for udbetaling af kontanthjælp. Kommunen henviste til, at familiens oprindelige bevilling var begrundet i ægtefællens arbejdsløshed, og da han var begyndt at modtage arbejdsløshedsdagpenge, skønnedes bevillingsgrundlaget for igangsætningsydelsen at være bortfaldet.
Ankenævnet ændrede B kommunes afgørelse og pålagde kommunen at udbetale igangsætningsydelse.
Nævnet begrundede afgørelsen med, at ansøger på tidspunktet for bevillingen af igangsætningsydelsen var berettiget til denne ydelse, og at hun var berettiget til ydelsen i 2½ år, under forudsætning af at de øvrige betingelser for at modtage hjælp var opfyldt.
Det forhold, at ansøger modtog kontanthjælp på grund af ægtefællens arbejdsløshed, var ikke afgørende for ansøgers berettigelse til igangsætningsydelse, idet det ikke stilledes som betingelse, at ansøger selvstændigt var berettiget til at modtage kontanthjælp, men alene at ansøger var kontanthjælpsmodtager.
I klagen til Ankestyrelsen anførte B kommune, at ansøger ikke selvstændigt havde erhvervet ret til udbetaling af kontanthjælp, da hun ikke selv havde været udsat for en social begivenhed. Udbetalingen til hende var alene afledt af ægtefællens karantæne i arbejdsløshedskassen. Udbetalingen af igangsætningsydelse til ansøgerskete efter karantænen var ophørt, og ægtefællen igen var arbejds søgende og berettiget til arbejdsløshedsdagpenge.
Sagen blev behandlet i principielt møde med henblik på afklaring af, hvorvidt det er en betingelse for udbetaling af igangsætningsydelse, at ansøger selvstændigt har været udsat for en social begivenhed.