Ankestyrelsens principafgørelse O-102-97

Der er kommet nye regler på området

Kassationsdato:

01-04-2011

Lov om social bistand - lovbekendtgørelse nr. 110 af 26. februar 1996 - § 59, stk. 1

Lov om social service - lovbekendtgørelse nr. 979 af 1. oktober 2008 - § 116, stk. 1

Note:

Vi henviser til vejledning nr. 7 af 15. februar 2011 om hjælpemidler, biler, boligindregning mv. (Vejledning nr. 6 til serviceloven)

Kommunen havde i maj 1994 bevilget familien totalinstallation af badeværelse til en samlet værdi af ca. 100.000 kr efter bistandslovens § 59 for at gøre boligen bedre egnet som opholdssted for en handicappet søn.

Under opførelsen af badeværelset blev der opdaget en sætningsskade i væggen, som familien søgte om at få udbedret. Det var fra håndværkerside anført, at en udbedring af revnen var en nødvendig forudsætning for at badeværelset kunne opføres forsvarligt og holdbart. Revnen kunne ikke ses på det tidspunkt, da bevillingen af badeværelset fandt sted, da revnen var funktionelt udbedret med en dækplade.

Kommunen gav afslag på at dække udbedringen af revnen, idet kommunen anså revnen for en fejl ved huset og derfor ikke omfattet af boligændringen.

Ankenævnet tiltrådte kommunens afslag på økonomisk hjælp efter bistandslovens § 59, stk. 1 til betaling af revne i en væg i forbindelse med boligændring med den af kommunen givne begrundelse.

I klagen var det bl.a. anført, at kommunens opfattelse af udtrykket almindelig vedligehold var meget forskellig fra hvordan udtrykket opfattedes andre steder.

Sagen blev behandlet i principielt møde med henblik på afklaring af, i hvilket omfang bestående skader, der konstateres under udførelse af arbejde efter bistandslovens § 59 er omfattet af bevillingen.

Ankestyrelsen fandt, at den sætningsskade (revne i væggen), der blev konstateret under opførelse af badeværelset, der var bevilget som en nødvendig boligændring efter bistandslovens § 59, var omfattet af bevillingen. Ankestyrelsen lagde vægt på, at udbedring af revnen efter de i sagen foreliggende oplysninger var en nødvendig forudsætning for, at badeværelset kunne opføres forsvarligt og holdbart.

Ankestyrelsen lagde endvidere vægt på, at skaden ikke umiddelbart kunne ses og allerede var udbedret på en måde, der var funktionel. Hvis der ikke skulle have været opført et nyt badeværelse, havde det således ikke umiddelbart været nødvendigt at udbedre skaden yderligere.

Udbedringen af revnen måtte således efter Ankestyrelsens opfattelse betragtes som en integreret del af opførelsen af badeværelset oghavde således ikke overvejende karakter af istandsættelse/vedlige holdelse, til hvilket der ifølge punkt 1 i Socialministeriets cirkulære nr. 152 af 17. december 1986, ikke ydes hjælp.

Ankestyrelsen ændrede således ankenævnets afgørelse.