Kommunen gav afslag på dagpengerefusion til Esbjerg Idrætspark, idet Esbjerg Idrætspark måtte anses for offentlig arbejdsgiver efter dagpengelovens § 1, stk. 3 (nu § 1, stk. 4), hvorefter offentlige arbejdsgivere efter dagpengeloven er offentlige myndigheder samt private institutioner, hvis udgifter dækkes med mindst 50% af offentlige midler.
Det fremgik af sagen, at Esbjerg Idrætspark er en selvejende institution, hvis midler tilvejebringes gennem rammebevilling fra Esbjerg Kommune. Rammebevillingen skal dække udgifterne til ordinær drift af de anlæg, der er nævnt i en samarbejdsaftale fra 1972 med efterfølgende tillæg. Midler kunne herudover tilvejebringes ved entreindtægter, forpagtningsafgift og udlejning af haller og anlæg.
Organisationen består af 2 selvstændige organisatoriske enheder: Esbjerg Idrætspark og Svømmestadion Danmark. Esbjerg Idrætspark varetager de tekniske- og driftsmæssige opgaver på de forskellige anlæg. Hovedopgaverne består af vedligeholdelse/reparation af institutionens maskinpark og køleanlæg, vedligeholdelse/pleje af bygninger med tilhørende grønne arealer og beplantning, samt forberedelse og opstilling til ikke idrætslige arrangementer. Hovedopgaverne for Svømmestadion Danmark er at varetage livredderfunktionen, rengøring og hygiejne, teknisk drift og vedligeholdelse, markedsføring og budgetlægning samt det daglige samarbejde med foreninger og øvrige organisationer.
Organisationens samlede udgifter udgjorde i 1996 19.599.457 kr., mens indtægterne udgjorde 4.713.694 kr. De samlede nettoudgifter udgjorde herefter 14.885.783 kr. Tilskuddet fra Esbjerg Kommune udgjorde 15.423.000 kr. svarende til de budgetterede udgifter.
Esbjerg Idrætspark anførte i anken, at Esbjerg Idrætspark altid tidligere havde fået refusion efter 2 uger og som selvejende institution mente at skulle betragtes som privat arbejdsgiver. Institutionen mente derfor også at have krav på et vist varsel.