Resume:
Udgifterne til kipbar toiletstol og løftesejl til en person med ophold i en institution efter bistandslovens § 112 skulle afholdes af institutionen. Begrundelsen var, at institutionen var et plejehjem, og at det ansøgte måtte antages at være sædvanligt udstyr i forbindelse med pasning og pleje af ældre mennesker.
Principafgørelsen har ikke længere vejledningsværdi
Kassationsdato:
15-06-2009
Lov om social bistand - lovbekendtgørelse nr. 110 af 26. februar 1996 - § 58, stk. 1
Socialministeriets vejledning nr. 174 af 25. august 1994 om betalingsregler i institutioner efter bistandslovens § 112, stk. 1 og 2 - pkt. 56-58
Socialstyrelsens vejledning nr. 1 af 14. juni 1988 om ydelse af hjælpemidler i henhold til bistandslovens § 58 - pkt. 4.5.6
En 79-årig dame, som havde haft parkinsons syge i mange år, var nu totalt plejekrævende. Hun boede som følge heraf på institution. Institutionen var et specialplejehjem, der fortrinsvis henvendte sig specielt til blinde og svagtseende personer.
Kommune modtog en ansøgning fra institutionen, hvor man på ansøgerens vegne ansøgte om kipbar toiletstol og toiletsejl i barnestørrelse.
Kommunen afviste at betale for hjælpemidlerne, idet kommunen gjorde gældende, at der var tale om en institutionsudgift.
Institutionen ankede kommunens afgørelse til ankenævnet, der tiltrådte kommunes afgørelse.
Nævnet fandt efter en konkret vurdering af de i sagen foreliggende oplysninger, at det ansøgte måtte forventes at forefindes på et plejehjem, også selv om plejehjemmet var et plejehjem, der fortrinsvis henvendte sig specielt til blinde og svagtseende personer.
-------------------------- |*) Se i øvrigt SM O- | |52-96. |-------------------------- Efter nævnets opfattelse kunne det ansøgte ikke betragtes som særlige personlige hjælpemidler for ansøgeren.
Nævnet havde ikke ved denne afgørelse taget stilling til ansøgerens behov for det ansøgte, da dette spørgsmål ikke var omtvistet.
Institutionen havde i klagen bl.a. anført, at institutionen var et specialplejehjem for blinde og svagtseende mennesker, og fandt det derfor fortsat ikke rimeligt, at institutionen som standardudstyr skulle have hjælpemidler som kipbare badestole og løftesejl i barnestørrelse.
Sagen blev behandlet i principielt møde med henblik på afklaring af hvorvidt et specialplejehjem, der fortrinsvis henvendte sig til blinde og svagtseende personer, måtte forventes at have udstyr til bevægelseshandicappede, såsom kipbare badestole og løftesejl.
Ankestyrelsen fandt ikke grundlag for at pålægge kommunen at betale de ansøgte hjælpemidler i form af kipbar toiletstol og toiletsejl i barnestørrelse efter bistandslovens § 58.
Ankestyrelsen begrundede afgørelsen med, at institutionen var et plejehjem, og at det ansøgte måtte antages at være sædvanligt udstyr i forbindelse med pasning og pleje af ældre mennesker.
Ankestyrelsen tiltrådte således ankenævnets afgørelse.
Dato for underskrift
15.03.1997
Offentliggørelsesdato
12.07.2013
Paragraf
§ 112 § 58 § 58
Journalnummer
201466-96