B kommune modtog en anonym meddelelse om misrøgt af børnene i en familie, der ca. 3 måneder forinden var tilflyttet fra A kommune.
Det var i den anonyme henvendelse oplyst, at der kunne indhentes yderligere oplysninger fra A kommune, der var bekendt med alkoholmisbrug og vold i familien.
Anmelderen havde mistanke om, at der endvidere var tale om seksuelle overgreb overfor børnene.
B kommune anmodede umiddelbart herefter A kommune om at få A kommunes sagsakter om familien tilsendt.
A kommune gav afslag på anmodningen med den begrundelse, at B kommune ikke havde forsøgt at indhente forældrenes samtykke til, at oplysningerne blev indhentet.
Ankenævnet fandt, at A kommune ikke havde været berettiget til at afslå B kommunes anmodning om at få tilsendt relevante sociale oplysninger, selv om samtykke ikke havde været forsøgt indhentet fra familien. Nævnet lagde vægt på, at B kommune havde modtaget en anmeldelse om misrøgt af familiens børn, at kommunalbestyrelsen derfor havde pligt til at undersøge forholdene, at B kommune ikke selv havde kendskab til familien, og at A kommune havde haft kontakt med familien som følge af sociale problemer, herunder alkoholproblemer, der havde begrundet iværksættelse af familiebehandling.
Sagen blev behandlet i principielt møde med henblik på afklaring af, hvorvidt det sociale klagesystem er kompetent til at behandle spørgsmål om eventuel videregivelse af oplysninger om enkeltpersoners rent private forhold, jf. forvaltningslovens § 28, og i bekræftende fald, hvorvidt videregivelse, jf. forvaltningslovens § 28, stk. 2, nr. 3 og nr. 4, må antages at ville kunne tilsidesætte hovedreglen i forvaltningslovens § 28, stk. 1, om at der ikke kan ske videregivelse af enkeltpersoners rent private forhold, og i givet fald om der bør forsøges indhentet samtykke fra pågældende.
