Ankestyrelsens principafgørelse O-135-97

Principafgørelsen har ikke længere vejledningsværdi

Kassationsdato:

15-06-2009

Lov om social bistand - lovbekendtgørelse nr. 110 af 26. februar 1996 - § 37, stk. 1

Ansøger var ejer af to selvstændige virksomheder, der var forpagtet ud. Forpagtningsindtægten udgjorde ca. 370.000 kr. om året og udgifterne ved ejendommene udgjorde ca. 380.000 kr. Der var ingen friværdi i ejendommene.

Ansøger, der var samlevende og havde to mindreårige børn, sygemeldtes den 27. juli 1994. Hendes forsørgelsesgrundlag var herefter sygedagpenge og senere barseldagpenge.

Ansøger var medlem af Arbejdsløshedskassen for Selvstændige Erhvervsdrivende og B skattepligtig af et eventuelt overskud af de bortforpagtede ejendomme.

Efter ophør af syge/barseldagpenge rettede ansøger i maj måned 1996 henvendelse til kommunen om udbetaling af kontanthjælp, men fik afslag på ansøgningen herom.

Ankenævnet pålagde kommunen at yde kontanthjælp til ansøger efter bistandslovens § 37. Nævnet lagde ved afgørelsen vægt på, at ansøgers årlige forpagtningsindtægt på 370.000 kr. ikke udgjorde hendes hidtidige forsørgelsesgrundlag. Der henvistes samtidig til, at det hidtidige forsørgelsesgrundlag var sygedagpenge, hvor udbetalingen var ophørt den 30. april 1996.

Nævnet fandt videre, at et eventuelt overskud ved bortforpagtningen burde fratrækkes i kontanthjælpen efter bistandslovens § 38, ligesom overskud ved et eventuelt salg af ejendommene ville kunne medføre tilbagebetalingspligt efter bistandslovens § 26 af fremtidig kontanthjælp.

I klagen til Ankestyrelsen anførte kommunen bl.a., at ansøgers hidtidige forsørgelsesgrundlag havde været forpagtningsindtægterne og barseldagpenge. Den omstændighed, at ansøger kunne udfærdige regnskab, herunder med renteudgifter, der udviste et underskud, vurderedes ikke at kunne berettige hende til kontanthjælp.

Ankestyrelsen fik under sagens behandling oplyst, at ansøger ifølge årsregnskaber for årene 1994 og 1995 stod for driften af en biograf. Hun ophørte hermed den 1. april 1995.

Sagen blev behandlet i principielt møde med henblik på afklaring af, om der kan ydes kontanthjælp til en selvstændig, der har bortforpagtet sin virksomhed, og om hun herefter, uafhængigt af denne, kan stå til rådighed for arbejdsmarkedet. Sagen var endvidere antaget til afklaring af, om hun i den foreliggende situation havde været udsat for en social begivenhed.

Ankestyrelsen fandt, at ansøger var berettiget til at få udbetalt kontanthjælp fra den 1. maj 1996.

Ankestyrelsen lagde ved afgørelsen til grund, at ansøger måtte betragtes som selvstændig erhvervsdrivende frem til 1. april 1995, hvor hun ophørte med driften af biografen og at hun på grundlag af sin indtægt i 1992 som selvstændig erhvervsdrivende havde fået udbetalt sygedagpenge.

Ankestyrelsen lagde vægt på, at ansøger i forbindelse med ophør af udbetalingen af sygedagpenge den 30. april 1996 havde mistet sit forsørgelsesgrundlag og at hun derfor havde været udsat for en social begivenhed, der kunne give grundlag for udbetaling af kontanthjælp.

Under forudsætning af, at ansøger havde stået til rådighed for arbejdsmarkedet i overensstemmelse med reglen i bistandslovens § 40, ville hun derfor være berettiget til kontanthjælp efter lovens § 37.

Ved beregningen af kontanthjælpen skulle der ske fradrag af den indtægt, som ansøger havde fra sine bortforpagtede ejendomme, jf. bistandslovens § 38.

Det tilføjedes, at det forhold, at ansøger havde bortforpagtet sine ejendomme var uden betydning for vurderingen af, om hun var omfattet af bistandslovens § 37, men havde alene betydning for beregningen af hendes kontanthjælp.

Ankestyrelsen tiltrådt således ankenævnets afgørelse.