Sagen drejede sig om en kontanthjælpsmodtager uden forsørgerbyrder, der den 11. juli 1996 tabte sin pung, indeholdende 1.750 kr. Da han ikke havde mulighed for at skaffe midler ved hjælp af lån, ansøgte han socialforvaltningen om yderligere hjælp.
Kommunen afslog ansøgningen og begrundede afslaget med, at der allerede var udbetalt hjælp for juli måned, og at ansøgers situation ikke var af en art, som konkret medførte, at der burde udbetales hjælp som enkeltudgift efter bistandslovens § 46.
Nævnet fandt ikke grundlag for at tilsidesætte kommunens afgørelse. Afgørelsen begrundedes med, at man på baggrund af det oplyste, herunder at der allerede én gang var udbetalt hjælp til forsørgelse, ikke fandt, at der var tale om en sådan rimelig begrundet enkeltudgift, at den var omfattet af bistandslovens § 46.
Sagen blev behandlet i principielt møde med henblik på afklaring af, om det forhold, at en person, der har fået udbetalt kontanthjælp én gang og derefter taber sin pung, bevirker, at der ikke er tale om en rimelig begrundet enkeltudgift, hvis pågældende ikke har andre muligheder for at få dækket sit underhold.
