Ankestyrelsens principafgørelse B-12-97

1997

Resume:

En mand blev ved bidragsresolution pålagt at betale børnebidrag i form af normalbidraget + 100%. I en periode betalte manden, der var bosat i udlandet, ikke, og kommunen udbetalte forskudsvis normalbidraget til kvinden. De udenlandske myndigheder foretog ikke tvangsinddrivelsesskridt på trods af anmodning herom.

Manden indbetalte flere gange forskellige beløb til kommunen, idet han understregede at pengene skulle afskrives på gælden for normalbidraget og ikke på procenttillægget. Kommunen fulgte an modningen.

Ankestyrelsen fandt, at indbetalingerne var sket frivilligt. Man kunne derfor ikke anvende reglerne i §§ 18-20 i børnetilskudsloven om inddrivelse af børnebidrag, men afgørelsen skulle træffes efter almindelige formueretlige regler.

Ankestyrelsen fandt, at ved at udlægge børnebidraget forskudsvis var kommunen indtrådt i retten til denne fordring. Kommunen havde derimod ikke udbetalt procenttillæget forskudsvis, hvorfor kvinden var fordringshaver for denne del af bidraget. Der var således tale om 2 forskellige fordringer med 2 forskellige fordringshavere. *)

Lov om børnetilskud og forskudsvis udbetaling af børnebidrag - lovbekendtgørelse nr. 707 af 25. august 1995 - § 18, § 19 og § 20

Note:

*) SM B-5-91 udgår.

En mand og en kvinde blev skilt, og manden blev ved bidragsresolutionaf 5. april 1994 pålagt at betale børnebidrag i form af normalbi draget med et tillæg på 100%. Bidraget skulle betales med virkning fra 1. oktober 1993.

Kvinden boede i Danmark. Manden boede i udlandet.

Manden indbetalte ikke bidragene, og kommunen udbetalte derfor normalbidraget forskudsvis. De danske myndigheder anmodede herefter myndighederne i mandens opholdsland om at inddrive børnebidraget.

Myndighederne i mandens opholdsland foretog dog ikke inddrivelsesskridt overfor den bidragspligtige.

Efterfølgende havde manden indbetalt en række beløb til kommunen. Manden understregede i den forbindelse, at indbetalingerne skulle afskrives på gælden for normalbidraget og ikke anvendes til dækning af procenttillægget. Kommunen fulgte anmodningerne.

Nævnet traf afgørelse om, at mandens indbetalinger skulle fordeles efter hans ønske. Nævnet fandt, at efter almindelige formueretlige regler var mandens tilkendegivelse af, hvad afdraget skulle dække, bindende for kommunen.

I klagen til Ankestyrelsen var det bl.a. anført, at det var utilfredsstillende, at en bidragspligtig i udlandet i en sådan situation altid ville have mulighed for at undgå at betalinger falder i bidragsberettigedes hænder, til trods for at en inddrivelsessag var påbegyndt. Myndighederne i udlandet traf formentligt ikke afgørelse om tvangsmæssig inddrivelse, så længe bidragspligtige faktisk indbetalte et beløb. Det måtte ikke være muligt, at bidragspligtige kunne indbetale bidraget, men fremsætte krav om, at det ikke faldt i bidragsberettigedes hænder.

Sagen blev behandlet i principielt møde med henblik på afklaring af efter hvilke regler, der skal ske fordeling mellem flere kreditorer ved frivilligt indbetalte bidrag.

Ankestyrelsen tiltrådte ankenævnets afgørelse. De indbetalinger den bidragspligtigede foretog til dækning af bidragsgælden, skulle således fordeles i overensstemmelse med hans ønsker, idet sagen skulle afgøres efter formueretlige regler.

Ankestyrelsen fandt, at bidragspligtige havde foretaget indbetalingerne frivilligt, idet der efter det oplyste endnu ikke var foretaget inddrivelsesskridt. Børnetilskudslovens regler i §§ 18-20 om inddrivelse af forskudsvist udbetalte børnebidrag og fordeling afindbetalte beløb knytter sig til inddrivelsesloven. Børnetilskudslo ven regulerede således ikke en situation, hvor der frivilligt var sket delvis indbetaling af skyldige børnebidrag.

Når kommunen havde udbetalt normalbidraget forskudsvist, indtrådte kommunen i retten til at kræve bidraget inddrevet fra skyldneren. Ankestyrelsen fandt ikke, at kommunen var indtrådt i retten til procenttillægget, hvorfor kvinden fortsat var fordringshaver for denne del af bidraget.

Manden havde valgt at afdrage på kommunens fordring og ikke på kvindens, hvilket han havde mulighed for. Kvinden havde krav på at få sin fordring inddrevet, hvilket de danske myndigheder havde taget skridt til, selv om der endnu ikke var sket tvangsinddrivelse.

Ankestyrelsen tiltrådte således ankenævnets afgørelse, dog fandt Ankestyrelsen, at der var tale om 2 fordringer med 2 forskellige fordringshavere.

Dato for underskrift

15.10.1997

Offentliggørelsesdato

10.07.2013

Denne principafgørelse er kasseret den 19. februar 2019, da den ikke længere har vejledningsværdi.

Paragraf

§ 20 § 18 § 19

Journalnummer

201824-96