Ankestyrelsens principafgørelse O-154-97

Principafgørelsen har ikke længere vejledningsværdi

Kassationsdato:

16-06-2009

Lov om social bistand - lovbekendtgørelse nr. 110 af 26. februar 1996 - § 58, stk. 3

En ansøger klagede over, at han var bevilget støtte til køb af en Ford Transit 2-0-0 med halvhøjt tag, automatik og servostyring og tilskud til særlige indretninger. Denne bil var en dieselbil, og ansøgeren mente, at han måtte være berettiget til en benzindreven bil, da der med dieselbilen fulgte en årlig udligningsafgift.

Ansøgeren, som var lam i benene og det meste af kroppen, modtog højeste førtidspension. Han havde et kørselsbehov i forbindelse med arbejde i en beskyttet beskæftigelse. Desuden var han meget aktiv inden for handicapidræt. Han havde søgt om en kassebil med kørestolslift og diverse særlige indretninger. Amtets hjælpemiddelcentral havde foretaget en vurdering af, hvilken bil, der ville være bedst egnet. Hjælpemiddelcentralen konkluderede, at en Ford Transit (dieseldreven) eller Caravell (benzindreven) med nærmere beskrevne indretninger og en platformslift monteret ved bagdøren ville kunne dække ansøgerens behov for transport.

En Caravell kostede ca. 182.000 kr., og en Ford Transit kostede ca. 165.000 kr., hvortil kom ca. 100.000 kr. for en platformslift for begge biltypers vedkommende.

I klagen anførte ansøgeren yderligere bl.a., at han ved bevilling af en Ford Transit ville få en ekstraudgift i form af en udligningsafgift, fordi en Ford Transit med automatgear kun fås med dieselmotor. Han anførte yderligere, at Ford Transit ikke var god at køre i om vinteren, fordi den var baghjulstrukken og samtidig meget let bagi.

Under sagens behandling i Ankestyrelsen blev det oplyst, at ansøgerens kørselsbehov pr. år var ca. 22.000 -25.000 km. De sidste 5 år havde han haft dette kørselsforbrug. Fra hans hjem til arbejde var der ca. 15 km. , d.v.s. at han kørte 30 km hver dag i forbindelse med arbejdet. Herudover kørte han til sportsaktiviteter 3-5 gange om ugen flere kilometer fra hjemmet. Ca 3 gange om måneden foregik aktiviteterne 60 km fra hjemmet, og nogle gange ca. 400 km hjemmet. Om sommeren kørte han selv i egen bil til stævner i udlandet, normalt flere gange om året.

Fra Skatteministeriet blev det oplyst, at udligningsafgiften er lagt på alle ikke benzindrevne biler, herunder dieselbiler, fordi ejerne slipper for at betale den væsentligt højere benzinafgift. Udligningsafgiften er afhængig af bilens vægt. Ved en Ford Transit med specialindretninger vil udligningsafgiften være ca. 800 kr. pr. år. Afgiften på benzin var på daværende tidspunkt 3,32 kr. pr. liter og på diesel 2,29 kr. pr. liter, d.v.s. en besparelse på 1,03 kr. pr. liter på diesel. Hertil kom moms. Man kører ca. 10-20% længere på diesel end på benzin. Med en udligningsafgift på 800 kr. pr. år vil der være en besparelse ved at køre dieselbil ved en årskørsel, der er højere end 6.000 km.

Sagen blev behandlet i principielt møde med henblik på afklaring af, om det forhold, at der skal betales en udligningsafgift ved kørsel i dieselbil, kunne begrunde, at man var berettiget til en benzindreven bil.

Ankestyrelsen fandt ikke grundlag for at ændre nævnets afgørelse, hvorefter ansøgeren var bevilget støtte til en dieseldreven Ford Transit 2-0-0 med halvhøjt tag og med diverse særlige indretninger, herunder platformslift ved bagdør.

Begrundelsen var, at denne bil med de nødvendige indretninger, herunder platformslift ved bagdør, efter det oplyste om ansøgerns handicap og hans kørselsbehov skønnedes at være den billigste og bedst egnede løsning, jf. betingelserne i bilbekendtgørelsens § 6, stk. 2.

Ankestyrelsen lagde vægt på, at den bil, som der var bevilget støtte til, ifølge vurderingen fra amtets hjælpemiddelcentral ville kunne dække ansøgers behov for transport, og at en Ford Transit var væsentligt billigere end en Caravell. Ankestyrelsen lagde endvidere vægt på, at oplysningerne om ansøgerens kørselsbehov, herunder kørsel med forholdsvis lange ture, heller ikke talte imod kørsel i en dieseldreven bil.

For så vidt angår det forhold, at ansøger ved en dieseldreven bil ville blive pålagt en årlig udligningsafgift, fandt Ankestyrelsen ikke, at dette kunne begrunde, at han var berettiget til en væsentligt dyrere benzindreven bil. Ankestyrelsen udtalte, at det er korrekt, at man ved kørsel i en dieseldreven bil skal betale en årlig udligningsafgift, i dette tilfælde 800 kr., og at der ikke er hjemmel i bilbekendtgørelsen til at træffe afgørelse om fritagelse for betaling af denne udligningsafgift, jf. SM 0-44-89.

Ankestyrelsen bemærkede, at der med en udligningsafgift på 800 kr. pr. år vil være en besparelse ved at køre i en dieseldreven bil fremfor en benzindrevet bil ved en årskørsel, der er mere end ca. 6.000 km på grund af, at benzinafgiften er væsentligt højere end dieselafgiften samt dieselmotorens lavere brændstofforbrug.