Ankestyrelsens principafgørelse O-114-97

Lov om social bistand - lovbekendtgørelse nr. 110 af 26. februar 1996 - § 43, stk. 1

Lov om aktiv socialpolitik - lovbekendtgørelse nr. 1460 af 12. december 2007 - § 46

Socialministeriets vejledning nr. 211 af 30. november 1994 om hjælp efter bistandslovens kapitel 10 (§§ 43-45) - pkt. 6-7

Note:

*) Se også SM 0-79-95, hvorefter der skulle ydes støtte enten til videreuddannelse eller til arbejdsplacering med løntilskud.

En 28-årig kvinde, der siden 1986 havde forsørget sig selv ved ufaglært arbejde, var i november 1994 udsat for et trafikuheld, hvor hun pådrog sig et whip-lash traume. Hun forsøgte flere gange at genoptage arbejdet, men måtte opgive på grund af genopblussen af symptomerne. Hun havde desuden forsøgt sig med mindre belastende arbejde, men havde også måttet opgive dette.

Der var følger i form af lette nakkesmerter, svimmelhed, hovedpine, tinnitus og koncentrationsbesvær. Derudover lette føleforstyrrelser i ansigtet.

I august 1995 anerkendte kommunen hende som revalidend, og hun startede både i praktik og med 10 kl. på VUC.

I maj 1996 gav kommunen tilsagn om støtte efter bistandslovens § 43, stk. 2 til gennemførelse af HF-uddannelsen, men gav samtidig afslagpå støtte til videreuddannelse til pædagog, da kvinden med HF uddannelsen blev anset for kompenseret i forhold til sine helbredsmæssige gener.

Ankenævnet tiltrådte i oktober 1996 kommunens afgørelse, men fandt samtidig, at hun ikke var om-fattet af personkredsen i bistandslovens§ 43, stk. 1 og således ikke berettiget til bruttorevali deringsydelse.

Nævnet lagde ved afgørelsen vægt på oplysningerne om hendes helbredsmæssige forhold samt vur-deringen af disses indflydelse på hendes erhvervsevne.

Det var endvidere oplyst, at Arbejdsskadestyrelsen i september 1996 havde tilkendt hende 15% i ménerstatning og 25% i erstatning for tab af erhvervsevne som følge af trafikuheldet i november 1994.

Sagen blev behandlet i principielt møde med henblik på afklaring af om ansøger var omfattet af personkredsen efter bistandslovens § 43, stk. 1, og hvilken betydning det i givet fald havde for fastlæggelse af en erhvervsplan, samt som supplement til SM O-79-95.

Ankestyrelsen fandt, at kvinden var omfattet af personkredsen efter bistandslovens § 43, stk. 1.

Ankestyrelsen lagde vægt på, at følgerne efter traumet var til hinder for, at hun kunne genoptage sit hidtidige arbejde, og at hun havde behov for støtte til at kunne vende tilbage til arbejdsmarkedet.

Ankestyrelsen fandt derfor, at hun havde ret til yderligere hjælp til gennemførelse af en kompetencegivende uddannelse.

Ankestyrelsen lagde herved vægt på, at den bevilgede HF-uddannelse ikke var kompetencegivende, da den ikke havde et erhvervsrettet sigte, der kunne bringe hende tilbage til arbejdsmarkedet.

Ankestyrelsen anmodede derfor kommunen om sammen med kvinden at udarbejde en erhvervsplan for hendes fortsatte revalidering og henviste til SM-meddelelse O-79-95.

Ankestyrelsen bemærkede, at udbetaling af bruttorevalideringsydelse efter bistandslovens § 43, stk. 2 forudsætter, at der er fastlagt en erhvervsplan. Dette indebærer, at der er tilrettelagt et revalideringsforløb, der har et erhvervsrettet sigte, som på så kort tid som muligt kan bringe revalidenden ind i eller tilbage til arbejdsmarkedet.